Landsskatteretten: Forhøjelse af virksomheds overskud nedsat grundet manglende dokumentation for driftsudgifter

Sagen omhandler Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse af en enkeltmandsvirksomheds overskud for indkomståret 2018. Klageren, der drev en oversættelses- og tolkevirksomhed, havde selvangivet et overskud på 295.770 kr. Skattestyrelsen anmodede om regnskabsmateriale, momsregnskab, privatforbrugsberegning og bankkontoudtog, men klageren efterkom ikke anmodningen fuldt ud.

Skattestyrelsen foretog en skønsmæssig ansættelse baseret på bankkontoudtog fra klagerens erhvervs- og privatkonti. De konstaterede indsætninger på erhvervskontoen på 2.821.212 kr. og på privatkontoen på 163.651 kr., som ikke kunne relateres til interne overførsler eller løn/barselsdagpenge. Disse blev anset for yderligere omsætning i virksomheden. Efter fradrag for moms og indberettede lønninger/godtgørelser på 946.898 kr. forhøjede Skattestyrelsen klagerens overskud af virksomhed med 1.160.039 kr. til 1.455.809 kr.

Klagerens repræsentant påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes til 0 kr., idet Skattestyrelsen ikke havde medtaget flere udgifter, herunder til et nyt tolkesystem og husleje. Det blev også anført, at mobilepay-overførsler på privatkontoen var lån eller udlæg fra venner og derfor ikke skattepligtige. Klageren fremsendte et udkast til årsrapport og saldobalance, der viste et underskud, samt 42 fakturaer som dokumentation for udgifter. Skattestyrelsen fastholdt sin afgørelse, da dokumentationen var mangelfuld, og flere udgifter vedrørte en person uden dokumenteret tilknytning til virksomheden, og privatforbruget ville blive negativt ved den foreslåede nedsættelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4, og at driftsudgifter er fradragsberettigede, hvis de er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Bevisbyrden for afholdelse, størrelse og fradragsberettigelse af en udgift påhviler som udgangspunkt den skattepligtige, jf. SKM2004.062.HR. Hvis der konstateres yderligere indtægter, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse stammer fra allerede beskattede eller undtagne midler, jf. SKM2008.905.H og SKM2011.208.H. Landsskatteretten fandt, at bankindsætningernes hyppighed og omfang i 2018 pålagde klageren bevisbyrden for, at beløbene ikke skulle beskattes, jf. SKM2013.537.ØLR.

Retten bemærkede, at skattepligtige skal oplyse deres indkomst, jf. Skattekontrolloven § 1, stk. 1, og at erhvervsdrivende skal indsende regnskabsmateriale på begæring, jf. Skattekontrolloven § 53, stk. 1. Manglende efterkommelse kan føre til skønsmæssig ansættelse, jf. Skattekontrolloven § 53, stk. 3 og Skattekontrolloven § 74, stk. 1. Kravene til regnskabsmateriale fremgår af Bogføringsloven § 7, stk. 3 og Bogføringsloven § 9, stk. 1.

Godkendte driftsudgifter

Landsskatteretten gennemgik de fremlagte 42 fakturaer og godkendte fradrag for visse driftsudgifter:

• Fire fakturaer (nr. 168, 169, 170, 196) kunne ikke medregnes, da de ikke var tilgængelige.
• Af 20 fakturaer, der var udstedt til klagerens virksomhed, men attesteret til eller delvist vedrørte faderen til et af klagerens børn, blev følgende godkendt, da de var afholdt fra erhvervskontoen og sandsynliggjort som erhvervsmæssige:
  • Faktura nr. 10334 (25. juli 2018) på 45.000 kr. ekskl. moms (tolkesystem).
  • Faktura nr. 10341 (8. august 2018) på 56.477 kr. ekskl. moms (tolkesystem + hosting).
  • Faktura nr. 81, 37 og 64 (telefonudgifter) på 267 kr. hver. Dog blev kun 178 kr. pr. faktura godkendt, da 89 kr. vedrørte en person uden tilknytning til virksomheden. Samlet 534 kr. (178 kr. * 3).
• Af de resterende 18 fakturaer, der var udstedt til klagerens virksomhed og vedrørte klageren:
  • 16 fakturaer vedrørende tolkearbejde blev ikke godkendt, da de allerede var medregnet som indberettet løn.
  • Faktura nr. 730 (1. september 2018) på 4.207 kr. (revisorydelser) blev godkendt, da den var udskrevet og attesteret til virksomheden.
  • Faktura nr. 187967 (27. juni 2018) på 197 kr. ekskl. moms (Dinero abonnement) blev godkendt, da den var betalt fra erhvervskontoen.

Samlet blev der godkendt driftsudgifter for 106.416 kr. ekskl. moms (45.000 + 56.477 + 4.207 + 197 + 534).

Bankindsætninger på privatkonto

Landsskatteretten fandt, at en indsætning på 5.000 kr. på klagerens private konto den 7. maj 2018 var en fejlindsætning, da samme beløb blev tilbageført samme dag af samme person. Dette beløb blev derfor ikke medregnet som indtægt, hvilket medførte en nedsættelse på 4.025 kr. (5.000 kr. - 975 kr. moms).

Klageren havde ikke løftet bevisbyrden for, at de resterende bankindsætninger på privatkontoen (6. juni 2018: 5.000 kr., 11. juli 2018: 1.245,06 kr., 1. november 2018: 1.500 kr., 30. november 2018: 8.450 kr.) ikke var yderligere indtægt fra virksomheden, da der ikke var fremlagt dokumentation for, at disse var overført fra og tilbageført til samme konto.

Landsskatteretten fandt desuden, at klageren ikke havde godtgjort, at indsætningerne på erhvervskontoen ikke var yderligere indtægt fra virksomheden, da der ikke var fremlagt dokumentation for, at disse allerede var beskattet eller selvangivet.

Afgørelsens resultat

Landsskatteretten nedsatte Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed fra 1.160.039 kr. til 1.049.598 kr. (1.160.039 kr. - 106.416 kr. - 4.025 kr.).