Nægtet fradrag for underleverandørudgifter og forhøjelse af lejeindtægt

Sagen omhandler en klagers enkeltmandsvirksomhed inden for taxikørsel og en udlejningslejlighed, hvor Skattestyrelsen har foretaget forhøjelser af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2017, 2018 og 2019. Forhøjelserne vedrører dels manglende dokumentation for udgifter til underleverandører i taxivirksomheden, som Skattestyrelsen har anset for aflønning af sort arbejdskraft, dels uoverensstemmelser i indtægter og udgifter for udlejningslejligheden.

Taxivognmandsvirksomheden

Klagerens taxivirksomhed har fratrukket betydelige udgifter til underleverandører under kontoen "Fremmed kørsel". Skattestyrelsen har konstateret, at der manglede fakturaer og underbilag for en stor del af disse udgifter. De fremlagte fakturaer var ofte mangelfulde, uden oplysninger om hvem der havde udført arbejdet, og der var ingen samarbejdsaftaler eller timesedler. Skattestyrelsen har desuden bemærket, at de fleste af de anvendte underleverandører:

• Ikke har besvaret Skattestyrelsens henvendelser.
• Ikke har haft ansatte til at udføre de fakturerede arbejdsopgaver.
• Er anset for fiktive virksomheder involveret i omfattende kædesvig, hvor formålet var at fabrikere fiktive fakturaer til opnåelse af uretmæssige fradrag og udbetaling af sorte lønninger.
• Er gået konkurs eller er under konkursbehandling.

Skattestyrelsen har derfor ikke godkendt fradrag for udgifterne som underleverandørydelser, men har i stedet anset beløbene for aflønning af sort arbejdskraft, hvilket har medført, at virksomhedens resultat ikke er ændret, men klageren er anset for indeholdelsespligtig for A-skat og AM-bidrag af beløbene. De omstridte beløb for underleverandørudgifter er:

Udlejningslejligheden

Klageren har selvangivet lejeindtægter, der er lavere end hvad der fremgår af de fremlagte huslejekontrakter. Skattestyrelsen har opgjort den korrekte lejeindtægt baseret på kontrakterne og har forhøjet indtægten tilsvarende. Derudover har klageren fratrukket diverse øvrige omkostninger (vedligeholdelse, telefon, småanskaffelser, afskrivninger) uden at fremlægge dokumentation herfor. Skattestyrelsen har derfor nægtet fradrag for disse udgifter. Forhøjelserne vedrørende udlejningslejligheden er som følger:

Skattestyrelsen har erkendt en beregningsfejl for indkomståret 2018, hvor forhøjelsen skulle have været 21.244 kr. i stedet for 24.866 kr., hvilket betyder en reduktion på 3.622 kr. (1.811 kr. x 2).

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten tog stilling til, hvorvidt Skattestyrelsen var berettiget til at nægte fradrag for udgifter til underleverandører og i stedet anse dem for lønudgifter til ansatte, samt om forhøjelsen af den skattepligtige indkomst vedrørende en udlejningslejlighed var berettiget.

Landsskatteretten henviste til, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig, jf. Statsskatteloven § 4, og at udgifter afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Bevisbyrden for afholdelse og størrelse af en udgift, samt dens fradragsberettigelse, påhviler den skattepligtige, jf. SKM2004.162.HR. Beviskravet skærpes ved usædvanlige omstændigheder, jf. SKM2009.325.ØLR.

Udgifter til underleverandører / løn til ansatte

Landsskatteretten fandt, at der ikke kunne godkendes fradrag for udgifter til underleverandører for indkomstårene 2017, 2018 og 2019, da det ikke var dokumenteret eller sandsynliggjort, at underleverandørerne rent faktisk havde leveret kørselsydelserne. Retten lagde afgørende vægt på:

• Manglende dokumentation: Ingen fakturaer for alle beløb, ingen time- eller arbejdssedler, og ingen underleverandørkontrakter.
• Usædvanlige omstændigheder: Hyppig fakturering, flere fakturaer på samme dag, uoverensstemmelse mellem underleverandørernes branchekoder og de fakturerede ydelser, samt at de fleste underleverandører var gået konkurs eller var under konkursbehandling.
• Flere underleverandører var involveret i kædesvig og hvidvask, hvor fiktive fakturaer blev anvendt til at udbetale sorte lønninger.

Det forhold, at fakturaerne var betalt via bankoverførsler, kunne ikke i sig selv udgøre tilstrækkelig dokumentation for levering af ydelser, jf. praksis som SKM2016.9.BR, SKM2021.394.BR, SKM2018.539.LSR og SKM2018.613.LSR.

Retten lagde til grund, at arbejdet var udført, og at det reelt måtte være klagerens egne ansatte, der havde udført det mod betaling. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse om at anse udgifterne for aflønning af ansatte.

Resultat af udlejningslejligheden

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen med rette havde forhøjet lejeindtægten for udlejningslejligheden, da de fremlagte lejekontrakter viste højere indtægter end selvangivet. Forhøjelsen var:

• 2017: 12.600 kr.
• 2018: 12.600 kr.
• 2019: 600 kr.

Klageren havde ikke fremlagt dokumentation for de fratrukne øvrige udgifter (vedligeholdelse, telefon, småanskaffelser, afskrivninger), og Skattestyrelsen havde derfor med rette nægtet fradrag herfor. De nægtede fradrag var:

• 2017: 13.774 kr.
• 2018: 10.455 kr.
• 2019: 5.467 kr.

Landsskatteretten rettede en beregningsfejl i Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2018. Skattestyrelsen havde forhøjet den skattepligtige indkomst med 1.811 kr. for meget, da de havde tillagt beløbet i stedet for at reducere forhøjelsen. Landsskatteretten nedsatte derfor forhøjelsen for 2018 med 3.622 kr.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2017 og 2019 og ændrede afgørelsen for indkomståret 2018 i overensstemmelse hermed. Klagerens subsidiære påstand om hjemvisning blev ikke taget til følge.