Stadfæstelse af afgørelse om opdyrkning af beskyttet mose og oprensning af grøft

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) behandlede en klage over Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse af 8. december 2020. Afgørelsen omhandlede et påbud til ejeren af matr. nr. [F1] om retablering af en beskyttet mose, der var blevet opdyrket, samt opfyldning af en grøft, der grænser op til beskyttet natur.

Baggrund for Kommunens Påbud

Kommunen blev opmærksom på, at en beskyttet mose på ejendommen var blevet opdyrket mellem 2013 og 2015 uden dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3. Desuden var en grøft i det østlige skel, der grænser op til beskyttet eng og mose, blevet udgravet/oprenset i samme periode. Kommunen vurderede, at grøften ikke havde været vedligeholdt i længere tid, og at oprensningen i 2015 ikke var sædvanlig vedligeholdelse, men en dispensationskrævende tilstandsændring. Dette blev understøttet af en sammenligning af højdeprofiler fra 2007 og 2015, som viste, at grøften var gravet ca. 0,8 m dybere.

Kommunen lagde vægt på:

• Luftfotos fra 1954-2019, der viste, at arealet fra 1992 og frem havde udviklet sig til mose.
• En planteliste fra Miljøstyrelsens besigtigelse i 2012, der bekræftede mosekarakteristika.
• At en mose ikke behøver moserig bund eller sjældne plantearter for at være beskyttet.

Klagerens Anbringender

Ejendommens ejer påklagede afgørelsen den 4. januar 2021 med følgende hovedpunkter:

• Arealet havde ikke karakter af mose, da der manglede mosebund og særligt følsomme plantearter. Klager mente, at plantelisten fra 2012 ikke stammede fra det omhandlede areal.
• Grøften var oprenset som led i sædvanlig vedligeholdelse, da den havde været bortforpagtet, og forpagteren skulle vedligeholde dræn og grøft.
• Arbejdet var udført i god tro, da klager ikke kendte til en eventuel § 3-beskyttelse.
• Klager mente, at påbuddet ikke ville retablere vådområdet, da drænene var oprindeligt anlagt i 1958.
• Klager fremhævede, at odderen var vendt tilbage til området efter oprensningen, og at indgrebene var af underordnet betydning.

Kommunen fastholdt, at det er ejers ansvar at holde sig orienteret om beskyttet natur, og at naturens opståen ikke ændrer beskyttelsen. Kommunen var uenig i, at indgrebene var af underordnet betydning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse af 8. december 2020. Nævnet fandt, at opdyrkningen af mosen og den øgede afvanding fra gravearbejdet i grøften udgjorde en tilstandsændring i strid med Naturbeskyttelsesloven § 3.

Nævnets Vurdering af Mosebeskyttelsen

Nævnet vurderede, at det omhandlede areal på tidspunktet for opdyrkningen (omkring 2014) opfyldte kriterierne for beskyttet mose i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 2. Dette blev baseret på tilgængelige luftfotos fra 1995-2014 og plantelisten fra Miljøstyrelsens besigtigelse i 2012. Nævnet understregede, at beskyttelsen indtræder, når arealet får karakter af en beskyttet naturtype, uanset hvordan naturen er opstået, og uanset om lodsejeren er informeret. For at undgå beskyttelse skal ejer løbende vedligeholde dræn, hvilket ikke var tilfældet her, da arealet fremstod fugtigt på luftfotos fra 1995-2013.

Vurdering af Grøftens Oprensning

Nævnet fandt, at gravearbejdet i grøften, som forårsagede øget afvanding, var en tilstandsændring i strid med loven. Nævnet var enig med kommunen i, at indgrebene ikke var af underordnet betydning.

God Tro og Gebyr

Nævnet bemærkede, at klagerens eventuelle gode tro om beskyttelsen ikke kunne føre til et andet resultat, da beskyttelsen efter Naturbeskyttelsesloven § 3 ikke er betinget af, at ejer har modtaget meddelelse herom. Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1.