Seniornedslag nægtet: 75 %-grænsen for A-indkomst var ikke opfyldt

Sagen omhandlede, hvorvidt en klager var berettiget til seniornedslag. Skattestyrelsen havde givet afslag, da klageren ikke opfyldte kravet om en gennemsnitlig beskæftigelsesgrad på mindst 90 % i perioden, hvor han var fyldt 60 til 64 år.

Problemstillingen opstod, fordi klageren i indkomståret 2009 havde hævet et opsparet overskud fra en tidligere selvstændig virksomhed. Dette medførte, at hans A-indkomst kun udgjorde 72 % af hans samlede indkomst det år. Ifølge Lov om skattenedslag for seniorer § 1, stk. 4, kræves det, at mindst 75 % af indkomsten er A-indkomst, for at en person med blandet indkomst kan anses som lønmodtager. Da klageren ikke opfyldte dette krav for 2009, blev dette år ikke medregnet i opgørelsen af den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad, som dermed faldt til 88 % for de resterende år (2010-2013) og var under den påkrævede grænse.

Klageren argumenterede for, at det alene var ATP, der havde kompetence til at afgøre beskæftigelsesgraden, og at ATP havde opgjort den samlede grad til 90 % for perioden 2009-2013. Klageren mente derfor, at Skattestyrelsen ikke kunne tilsidesætte ATP's afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og fandt, at klageren ikke var berettiget til seniornedslag for indkomståret 2013.

Kompetencefordeling mellem Skattestyrelsen og ATP

Landsskatteretten afviste klagerens argument om, at Skattestyrelsen havde handlet i strid med kompetencefordelingen i loven. Retten fastslog, at selvom ATP har kompetencen til at opgøre beskæftigelsesgraden (arbejdstidskravet) for lønmodtagere, jf. Lov om skattenedslag for seniorer § 4, er det Skattestyrelsens opgave at vurdere, om en person i første omgang opfylder de indkomstmæssige betingelser for at blive anset som lønmodtager i lovens forstand.

Skattestyrelsen havde således kompetencen til at vurdere, om klageren opfyldte kravet i Lov om skattenedslag for seniorer § 1, stk. 4, som fastsætter, at mindst 75 % af den samlede indkomst skal være A-indkomst, for at en person med blandet indkomst kan anses som lønmodtager.

Vurdering af indkomst og beskæftigelsesgrad

Landsskatteretten lagde til grund, at klagerens A-indkomst i 2009 udgjorde 72 % af hans samlede indkomst. Dermed opfyldte han ikke 75 %-kravet for at blive anset som lønmodtager i det pågældende år. Konsekvensen var, at indkomståret 2009 ikke kunne medregnes i opgørelsen af den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad.

Beregningen af den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad skulle derfor kun baseres på de år, hvor klageren blev anset som lønmodtager:

Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for den relevante periode (2010-2013) blev dermed opgjort til 88 % ((100% + 100% + 100% + 50%) / 4), hvilket er under kravet på 90 %. Da betingelsen om fuldtidsbeskæftigelse ikke var opfyldt, var klageren ikke berettiget til seniornedslag.