Dom for forsøg på manddrab nedsat til 5 års fængsel grundet formildende omstændigheder

Sagen omhandler et forsøg på manddrab, hvor tiltalte er anklaget for at have tildelt forurettede adskillige slag i hovedet med en hammer. Hændelsen fandt sted den 23. april 2024 i tiltaltes lejlighed.

Anklage og påstande

Anklagemyndigheden har tiltalt tiltalte for forsøg på manddrab efter Straffeloven § 237, jf. Straffeloven § 21, og nedlagt påstand om frihedsstraf samt konfiskation af en hammer i medfør af Straffeloven § 75, stk. 2. Tiltalte har nægtet sig skyldig i forsøg på manddrab, men har erkendt grov vold.

Forurettede har fremsat krav om erstatning på 62.770 kr. for svie og smerte samt tortgodtgørelse. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og størrelsen af kravet.

Sagens forløb og baggrund

Tiltalte og forurettede, der er naboer, havde forud for hændelsen et anstrengt forhold præget af hyppige skænderier, ofte under påvirkning af alkohol. På gerningstidspunktet var begge parter berusede, og tiltalte havde desuden indtaget euforiserende stoffer.

Forurettede opsøgte tiltalte i dennes lejlighed uden invitation og medbragte en lægtehammer og en mukkert. Tiltalte skubbede forurettede ud på reposen, hvor forurettede faldt om. Tiltalte vristede herefter lægtehammeren fra forurettede og tildelte ham mindst fire slag i hovedet.

Medicinske oplysninger

Retsmedicinske undersøgelser viste, at forurettede pådrog sig blødninger i hjernen, kraniebrud og lammelser, og at han var i livsfare. Skaderne var forenelige med svær stump vold, sandsynligvis fra en hammer. Tiltalte havde selv skader efter stump vold på hoved, næse, arm, bug og balder.

Personlige forhold

En retspsykiatrisk erklæring konkluderede, at tiltalte ikke var sindssyg på gerningstidspunktet. Han lider af en personlighedsforstyrrelse med dyssociale træk og har et omfattende misbrug af alkohol og hash. Det blev anbefalet, at han modtager misbrugsbehandling under tilsyn af kriminalforsorgen.

Østre Landsret stadfæstede byrettens dom om skyld for forsøg på manddrab, men ændrede straffen og tortgodtgørelsen.

Landsrettens afgørelse

Landsretten fandt, ligesom byretten, tiltalte skyldig i forsøg på manddrab efter Straffeloven § 237, jf. Straffeloven § 21. Retten lagde vægt på, at tiltalte havde forsæt til at dræbe forurettede, idet han måtte anse det for overvejende sandsynligt, at forurettede ville afgå ved døden som følge af slagene.

Landsretten afviste tiltaltes påstand om nødværge efter Straffeloven § 13, stk. 1 eller Straffeloven § 13, stk. 2. Dette skyldtes, at tiltaltes reaktion, med fire hammerslag mod forurettedes hoved, mens denne lå ned, klart overskred grænserne for nødvendigt selvforsvar og var uproportional i forhold til et eventuelt angreb.

Strafudmåling

Landsretten fastsatte straffen til fængsel i 5 år, en nedsættelse fra byrettens dom på 6 år.

• Fire voterende fandt, at det var en formildende omstændighed, jf. Straffeloven § 82, nr. 5, at forurettede uindbudt opsøgte tiltalte i dennes hjem med to store hamre, hvilket virkede aggressivt og truende og eskalerede konflikten.
• To voterende fandt, at straffen på 6 år var passende, da tiltaltes handling var stærkt uproportional.

Erstatning og konfiskation

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse om erstatning for svie og smerte på 22.770 kr. Tortgodtgørelsen blev dog nedsat fra 30.000 kr. til 25.000 kr. med henvisning til forurettedes andel i konfliktens eskalering. Byrettens afgørelse om konfiskation af en hammer blev stadfæstet. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.