Kontanthjælp - Formuebegreb - Ikke forfalden studiegæld - Let omsættelige obligationer

En nyuddannet civilingeniør søgte i november 1990 om kontanthjælp, da han først ville modtage arbejdsløshedsdagpenge senere på måneden. Han oplyste at have en realiserbar formue på 22.000 kr i obligationer, men også studiegæld på 194.000 kr og et bankovertræk på 9.000 kr.

Kommunen afslog ansøgningen med henvisning til, at hans formue oversteg det økonomiske behov. Ankenævnet ændrede afgørelsen og pålagde kommunen at udbetale kontanthjælp, idet nævnet mente, at ansøgerens passiver oversteg hans aktiver, og at han derfor ikke var i besiddelse af formue, jf. Bistandsloven § 39.

Kommunen fastholdt, at studiegælden ikke var forfalden, og at nævnets nettoberegning ikke stemte overens med praksis. Ankenævnet erkendte, at begrebet "formue" i Bistandsloven § 39 var uklart defineret, og at det var tvivlsomt, om det refererede til nettoformue eller likvide midler. Sagen blev derfor forelagt Ankestyrelsen for en principiel afklaring af formuebegrebet.

Ankestyrelsen fastslog, at ved vurderingen af retten til kontanthjælp skulle der lægges vægt på, at ansøger var i besiddelse af en let omsættelig formue i form af obligationer.

Det blev afgørende, at hans studiegæld ikke var forfalden, og den kunne derfor ikke tillægges betydning ved vurderingen af hans ret til kontanthjælp. Ankestyrelsen fandt derfor, at Kommunens oprindelige afslag på kontanthjælp var berettiget.

Ankestyrelsen ændrede Ankenævnets afgørelse. Den hjælp, der allerede var udbetalt i henhold til Ankenævnets afgørelse, kunne dog ikke kræves tilbagebetalt.