Forslag til Lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ændringer som følge af ældreloven m.v.)

Dette lovforslag udmønter de lovgivningsmæssige elementer i en reform af ældreområdet, som er aftalt mellem regeringen og flere partier. Hovedformålet er at gennemføre nødvendige ændringer i eksisterende lovgivning som følge af det samtidigt fremsatte forslag til en ny ældrelov, en lov om ældretilsyn og en lov om lokalplejehjem. Lovforslaget sikrer, at ældreområdet får sin egen lovgivning, hvilket medfører en klarere opdeling af målgrupper og ansvarsområder mellem ældre- og socialområdet.

Ændringer i Lov om Social Service

Lovforslaget medfører en række væsentlige ændringer i serviceloven for at adskille ældreområdet fra socialområdet:

• Opdeling af målgrupper: Personer, der kan modtage tilbud efter den nye ældrelov, kan ikke længere modtage tilsvarende tilbud efter servicelovens §§ 83, 83 a, 84 og 86. Serviceloven vil fremover primært dække personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, der ikke er omfattet af ældreloven.
• Ophævelse af specifikke bestemmelser: En række bestemmelser i serviceloven, der specifikt vedrører ældreområdet, ophæves. Dette inkluderer regler om plejehjem for besættelsestidens ofre (§ 2 a), plejehjemsoversigten (§ 14 a), forebyggende hjemmebesøg (§ 79 a), værdighedspolitikker (§ 81 a), kvalitetskrav (§ 93), de bestående plejehjem og beskyttede boliger (§ 192), plejehjemsgarantien (§ 192 a), betaling for generelle tilbud (§ 79, stk. 3), pasning af døende (kapitel 23, §§ 119-122) og kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse på ældreområdet (§§ 151-151 c).
• Magtanvendelsesregler: Bestemmelserne om magtanvendelse i serviceloven (kapitel 24 og 24 b) vil fortsat finde anvendelse for borgere på ældreområdet, og der indsættes derfor henvisninger til de relevante paragraffer i ældreloven.
• Ministeriel kompetence: Kompetencen til at fastsætte nærmere regler om frit valg og betaling for visse ydelser overføres fra ældreministeren til social- og boligministeren, da disse ydelser fremover primært vil vedrøre socialområdet.
• Statsrefusion og udlændingeudgifter: Reglerne for statsrefusion og statens afholdelse af udgifter til udlændinge justeres for at inkludere tilbud efter ældreloven.

Ændringer i Lov om Retssikkerhed og Administration på det Sociale Område

Loven justeres for at afspejle ældreområdets udskillelse:

• Ministeriel kompetence: Social- og boligministeren skal fremover forhandle med ældreministeren ved fastsættelse af regler for retssikkerhedslovens anvendelse på ældreområdet.
• Frister og refusion: Regler om offentliggørelse af frister, handlekommune og refusion udvides til at omfatte sager efter ældreloven.
• Indsamling af oplysninger: Bestemmelser om indsamling og udveksling af oplysninger til statistik og planlægning justeres til at inkludere ældreloven og lov om ældretilsyn.
• Ældreråd: Reglerne om ældreråd flyttes fra retssikkerhedsloven til den nye ældrelov.

Ændringer i Lov om Socialtilsyn

• Tydeligere opdeling: Loven præciseres for at skabe en tydeligere forskel mellem tilbud omfattet af socialtilsynet (for ikke-ældre) og ældretilsynet (for ældre). En bestemmelse om socialtilsynets afgørelse af, hvilket tilsyn et tilbud er omfattet af, ophæves som overflødig.

Ændringer i Barnets Lov

• Pasning af døende: Henvisninger til servicelovens bestemmelser om pasning af døende fjernes, da disse flyttes til ældreloven, men det sikres, at børn og unge fortsat er omfattet af de nye bestemmelser i ældreloven.

Ændringer i Andre Love

Lovforslaget indeholder en række konsekvensændringer i andre love for at sikre sammenhæng med den nye ældrelovgivning:

• Forlængelse af eksisterende tilsyn: Gældende forsøgsordninger for ældretilsyn under Styrelsen for Patientsikkerhed forlænges til den 1. juli 2025.
• Udbetaling Danmark: Udbetaling Danmark får hjemmel til at indhente og samkøre oplysninger til brug for administration af ydelser efter ældreloven.
• Sygedagpenge, social pension, førtidspension og barselsloven: Regler for opfyldelse af beskæftigelseskrav og pensionsudbetalinger justeres, så perioder med plejevederlag for pasning af døende under den nye ældrelov fortsat medregnes eller fritages som hidtil.
• Individuel boligstøtte: Regler for beregning af boligstøtte for friplejeboliger, der er omdannet fra plejehjem, justeres.
• Arbejdsløshedsforsikring: Regler for dagpenge og efterløn justeres, så plejevederlag for pasning af døende under den nye ældrelov fortsat behandles som hidtil.
• Ligningsloven: Ydelser efter ældrelovens § 15 (f.eks. robotstøvsugere) fritages for beskatning.
• Momsloven: Momsfritagelsen for social forsorg og bistand præciseres for ydelser under ældreloven, så de behandles ensartet med tilsvarende ydelser under serviceloven.
• Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag: Private leverandører af ældrepleje under ældreloven forbliver fritaget for merbidrag for social- og sundhedshjælpere/-assistenter.
• Valglove: Sproglige forenklinger og opdateringer af henvisninger til botilbud i lov om valg til Folketinget og lov om kommunale og regionale valg, så vælgere i ældreboliger fortsat kan brevstemme.
• Fondsloven: Fonde, der opfylder kommunale forpligtelser under ældreloven, forbliver undtaget fra fondsloven.

Ikrafttrædelse

Lovforslaget træder i kraft ad flere omgange:

• § 5 (forlængelse af tilsynsordning) træder i kraft den 31. december 2024.
• § 6 (forlængelse af opfølgnings- og læringsforløb) træder i kraft den 1. januar 2025.
• Hovedparten af lovens bestemmelser (§§ 1, 2, § 3, nr. 2, § 4 og §§ 7-19) træder i kraft den 1. juli 2025.
• § 3, nr. 1 (ophævelse af § 85-henvisning i socialtilsynsloven), træder i kraft den 1. juli 2027 for at give tid til fuld indfasning af ældreloven.
• Gældende regler udstedt i medfør af de ophævede eller ændrede bestemmelser forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler. Der er desuden overgangsregler for perioder med plejevederlag i relation til sygedagpenge, barselsloven og arbejdsløshedsforsikring.