Sammendrag af lovforslag om Folkeskolens kvalitetsprogram

Lovforslaget udmønter den politiske aftale "Folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse". Formålet er at give folkeskolen mere frihed, styrke den praktiske undervisning, øge valgfriheden for de ældste elever og sikre bedre rammer for læring. Dette opnås gennem en række ændringer i folkeskoleloven og andre relaterede love.

Frisættelse og Afbureaukratisering

Lovforslaget sigter mod at give skolerne større lokalt råderum:

• Afskaffelse af understøttende undervisning: Begrebet understøttende undervisning afskaffes og erstattes af en timebank (§ 16 a). Ressourcerne herfra kan anvendes fleksibelt til f.eks. undervisningsforløb, to-voksenordninger, kompetenceudvikling eller indkøb af undervisningsmaterialer efter en lokal beslutning (§ 16 b).
• Færre centrale krav: De centrale krav om motion og bevægelse (45 minutter dagligt) og lektiehjælp/faglig fordybelse afskaffes. Det bliver en lokal beslutning, som skolebestyrelsen kan fastsætte principper for (§ 15 og § 44).
• Ophævelse af obligatorisk projektopgave: Kravet om en obligatorisk projektopgave i 9. klasse fjernes for at lette presset på eleverne (§ 13, stk. 5).
• Afskaffelse af læseplaner: Kravet om, at skolerne skal udarbejde og få godkendt læseplaner, ophæves for at reducere bureaukrati. Ministeriet vil fortsat udgive vejledende læseplaner (§ 10, stk. 3).
• Kompetencedækning: Kravet om fuld kompetencedækning (at lærere har undervisningskompetence i de fag, de underviser i) afskaffes for indskolingen (0.-3. klasse) for at give skolerne større fleksibilitet (§ 40, stk. 7).

Mere Praktisk Undervisning og Valgfrihed i Udskolingen

Der indføres flere praksisrettede elementer i udskolingen:

• Juniormesterlæreordning: Der etableres en ny juniormesterlæreordning for elever i 8. og 9. klasse (§ 9 a).
  • Ordningen er et tilbud til alle elever og kombinerer skoleundervisning med praktik.
  • Op til 4/5 af tiden bruges på skolen med undervisning i dansk og matematik (og evt. andre fag efter skolens beslutning).
  • Op til 2/5 af tiden bruges i praktik i en virksomhed eller i praktiske forløb på en erhvervsskole, FGU-institution eller ungdomsskole.
  • Elever i juniormesterlære afslutter med en særlig afgangseksamen med juniormesterlære, som giver adgang til erhvervsuddannelserne.
• Teknologiforståelse som nyt fag: Faget teknologiforståelse indføres som et nyt praktisk/musisk valgfag (§ 9, stk. 1).
• Flere praktiske valgfag: Elever i udskolingen skal fremover vælge to obligatoriske praktiske/musiske valgfag i stedet for ét (§ 9, stk. 7-8).
• Obligatorisk erhvervspraktik: Alle elever skal i løbet af 7., 8. eller 9. klasse i fem dages obligatorisk erhvervspraktik (§ 9, stk. 3).

Ændringer i Fag, Timetal og Prøver

• Færre afgangsprøver: Antallet af prøver i 9. klasse reduceres fra syv til fem. De fire bundne prøver bliver mundtlig og skriftlig dansk, skriftlig matematik og en fælles naturfagsprøve. Engelsk er ikke længere en bunden prøve. Antallet af udtræksprøver reduceres fra to til én, og de to tidligere fagblokke slås sammen til én pulje (§ 14).
• Ændrede timetal: Starttidspunktet for engelsk rykkes til 2. klasse, og for tysk/fransk til 6. klasse. Timetallene justeres for en række fag for at tilpasse skoledagens længde (Bilag 1).

Støtte og Inklusion

• Styrket indsats: Der indføres en styrket indsats i dansk og matematik for de ca. 10% fagligt mest udfordrede elever i 1.-9. klasse (§ 16 a, stk. 2).
• Fællesskabsrettet støtte: Det præciseres, at faglig støtte kan gives både individuelt og gennem fællesskabsrettede aktiviteter i klassen, f.eks. co-teaching (§ 3 a).
• Intelligenstest: Kravet om, at skolen skal tilbyde en intelligenstest til elever, der formodes at være højt begavede, ændres til, at skolen kan tilbyde det (§ 3 c).

Skolebestyrelsens Styrkede Rolle

• Deltagelse i skoleudviklingssamtale: En forældrerepræsentant fra skolebestyrelsen får ret til at deltage i den årlige skoleudviklingssamtale mellem kommunen og skolens leder (§ 40 a).
• Repræsentanter fra lokalsamfundet: Skolebestyrelsen får mulighed for at tildele op til to pladser til repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, ungdomsuddannelser eller foreninger (§ 42, stk. 2).

Ikrafttrædelse

Lovens ændringer træder i kraft i flere etaper:

• 1. januar 2025: Bl.a. ændringer vedr. intelligenstest.
• 1. august 2025: Hovedparten af loven, herunder juniormesterlære, færre prøver, nye timetal og afskaffelse af understøttende undervisning.
• 1. august 2026: Ændringen om skolebestyrelsens sammensætning.
• 1. august 2027: Indførelse af teknologiforståelse, det andet obligatoriske praktiske/musiske valgfag og nye læreplaner (fagplaner).