Lov om udmøntning af klimasyn fra Grøn Skattereform 2022 og implementering af nye EU-krav til energiledelsessystemer og energisyn

Dette lovforslag har to hovedformål: For det første at implementere nye krav til energiledelsessystemer og energisyn, som følger af EU's omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. For det andet at udmønte aftalen om Grøn Skattereform fra 2022 ved at indføre et obligatorisk klimasyn. Målet er at give virksomheder et bedre overblik over potentialer for energibesparelser, energiomlægning og CO2-reduktion, hvilket kan styrke deres konkurrenceevne og bidrage til den grønne omstilling.

Lovforslaget ændrer i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion ved at give klima-, energi- og forsyningsministeren en række bemyndigelser til at fastsætte de specifikke regler i en bekendtgørelse.

Nye krav til energiledelsessystemer og energisyn (§ 15)

Lovforslaget indfører nye, energiforbrugsbaserede grænser for, hvornår en virksomhed er forpligtet til at handle:

• Energiledelsessystem: Virksomheder med et gennemsnitligt årligt energiforbrug på over 85 TJ (terajoule) over de seneste tre år skal indføre et certificeret energiledelsessystem, f.eks. efter standarden DS/EN ISO 50001.
• Energisyn: Virksomheder med et gennemsnitligt årligt energiforbrug på over 10 TJ (og under 85 TJ) skal gennemføre et energisyn mindst hvert fjerde år.

Kravene til selve energisynet skærpes. Det skal bl.a. bygge på målte driftsdata, omfatte en detaljeret gennemgang af energiforbruget, identificere omkostningseffektive besparelser og baseres på en livscyklusomkostningsanalyse. Efter energisynet skal virksomheden udarbejde en konkret handlingsplan, som skal forelægges ledelsen og offentliggøres.

Der fastsættes regler for undtagelser fra kravene, f.eks.:

• Op til 10% af virksomhedens samlede energiforbrug kan undtages.
• Midlertidige projekter, hvor et syn ikke er omkostningseffektivt.
• Skibe under 5.000 bruttotons.
• Virksomheder, der indgår en kontrakt om energimæssig ydeevne eller har et certificeret miljøledelsessystem (f.eks. ISO 14001 eller EMAS), som omfatter en fyldestgørende energigennemgang.

Indførelse af Klimasyn (§ 16)

Som en nyskabelse indføres et klimasyn. Dette er en udvidelse af det eksisterende energisyn, men med et specifikt fokus på at identificere og kvantificere potentialer for CO2-reduktion.

• Hvem er omfattet: De samme virksomheder, som er forpligtet til at have energiledelsessystem eller gennemføre energisyn (dvs. med energiforbrug over 10 TJ).
• Indhold: Klimasynet skal kortlægge virksomhedens fossile energiforbrug samt CO2-udledende processer og anlæg.
• Klimahandlingsplan: Ligesom ved energisyn skal virksomheden udarbejde og offentliggøre en handlingsplan baseret på klimasynets resultater.

Klimasynet kan gennemføres som en integreret del af energisynet for at skabe synergi og minimere de administrative byrder.

Godkendelsesordning for eksperter (§ 17)

For at sikre en høj kvalitet i de udførte syn, etableres en godkendelsesordning for eksperter (både fysiske og juridiske personer), der udfører energi- og klimasyn.

• Krav til godkendelse: Ministeren fastsætter regler om betingelser for godkendelse, som forventes at omfatte krav til uddannelse, erhvervserfaring og for virksomheder et kvalitetssikringssystem (f.eks. ISO 9001).
• Offentligt register: Der oprettes et offentligt register over godkendte eksperter, så virksomheder let kan finde en kvalificeret udbyder.
• Delegation: Administrationen af ordningen kan delegeres til f.eks. Energistyrelsen eller en anden sagkyndig organisation.

Tilsyn, påbud og gebyrer (§ 17a og § 17b)

Lovforslaget etablerer en ramme for håndhævelse og finansiering af ordningen:

• Tilsyn og påbud: Klima-, energi- og forsyningsministeren (i praksis typisk Energistyrelsen) fører tilsyn med, at virksomhederne overholder deres forpligtelser. Myndigheden kan udstede påbud til virksomheder, der ikke efterlever reglerne. Manglende efterlevelse af et påbud kan medføre bødestraf.
• Gebyrer: Der indføres hjemmel til at opkræve gebyrer fra virksomhederne for at finansiere ordningen. Dette er ikke-fiskale gebyrer, der kun skal dække de faktiske omkostninger.

Ikrafttrædelse og overgangsregler (§ 2)

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Der indføres en overgangsregel, der sikrer, at energisyn med en indberetningsfrist før 1. juli 2024 kan færdiggøres efter de hidtil gældende regler. Dette gælder også, hvis en virksomhed har fået forlænget sin frist til efter 1. juli 2024. Nye forpligtelser, f.eks. om klimasyn, vil for disse virksomheder først gælde ved næste synscyklus om fire år.