Lov om tillægsbevilling for finansåret 2023
Kort Titel
2023/1 SF.L L 99
Dato
1. februar 2024
Vedtaget
15. marts 2024
Lovudkast
Åbn LinkMinisterie
Finansministeriet
- Lovforslaget formaliserer bevillingsændringer, der er foretaget i løbet af finansåret 2023.
- Der foreslås samlede nettomerbevillinger på 20,1 milliarder kroner i forhold til den oprindelige finanslov for 2023.
- Væsentlige merudgifter skyldes primært udvidelsen af Ukrainefonden, bloktilskud til kommuner og regioner samt en forhøjet erstatning til minkerhvervet.
- Forsvarsministeriet modtager den største merbevilling på over 14 milliarder kroner til militær støtte til Ukraine.
- Skatteministeriet tildeles en merbevilling på 5,2 milliarder kroner, blandt andet til finansiering af en flerårsaftale for skattevæsenet.
- Lovforslaget er en bevillingsretlig formalisering og afspejler ikke det endelige resultat i statsregnskabet, da det ikke medtager ændrede skøn for skatter og lovbundne udgifter.
Dette lovforslag om tillægsbevilling for finansåret 2023 har til formål at formelt godkende de ændringer i statens budget, som er blevet foretaget i løbet af 2023 efter vedtagelsen af den oprindelige finanslov. Lovforslaget har en bevillingsretlig funktion, hvilket betyder, at det juridisk formaliserer allerede disponerede midler, ofte efter godkendelse i Folketingets Finansudvalg via aktstykker. Det er ikke en ny finansiel plan, men en regnskabsmæssig og juridisk afslutning på finansåret.
Lovforslaget indebærer nettomerbevillinger på i alt 20.141,6 mio. kr. i forhold til finansloven for 2023. Disse ændringer skyldes især vedtagne aktstykker, som udgør 16.945,4 mio. kr. af det samlede beløb.
Hovedårsager til bevillingsændringer
De primære årsager til de øgede bevillinger er:
- Udvidelse af Ukrainefonden: Betydelige midler er blevet allokeret til militær og civil støtte til Ukraine.
- Bloktilskudsaktstykket: Overførsler af midler til kommuner og regioner.
- Erstatning til minkerhvervet: En opjustering af hensættelsen til erstatninger som følge af nedlukningen af minkerhvervet.
Det er vigtigt at bemærke, at tillægsbevillingsloven ikke giver et fuldt billede af statens økonomi. Ændrede skøn for skatteindtægter og lovbundne udgifter indgår ikke, hvorfor saldoen i dette lovforslag afviger fra det endelige statsregnskab.
Væsentlige bevillingsændringer fordelt på ministerier
Lovforslaget specificerer ændringer på tværs af ministerområderne. Nedenstående tabel opsummerer de mest markante bevægelser.
| Ministerområde | Ændring under driftsloft (mio. kr.) | Ændring uden for loft (mio. kr.) | Væsentligste årsag(er) |
|---|---|---|---|
| Forsvarsministeriet | +14.207,1 | +145,2 | Militær støtte fra Ukrainefonden. |
| Skatteministeriet | +5.166,2 | 0,0 | Udmøntning af reserve til flerårsaftale, udgifter til udbyttesagen. |
| Indenrigs- og Sundhedsministeriet | -1.624,6 | +11.869,8 | Bloktilskud til kommuner/regioner, diverse reservereguleringer. |
| Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri | -337,4 | +5.783,1 | Opjustering af hensættelse til erstatning til minkerhvervet. |
| Erhvervsministeriet | +151,4 | -2.528,7 | Tilbageførsel af kapitalindskud fra Genstartsfonden. |
| Generelle reserver | -12.471,1 | -1.000,0 | Udmøntning af reserver til bl.a. Ukrainefonden og Skatteministeriet. |
Detaljer om udvalgte ministerområder
Under udgiftsloftet for drift:
- Forsvarsministeriet (+14.207,1 mio. kr.): Næsten hele beløbet kan henføres til udmøntning af militær støtte fra Ukrainefonden.
- Skatteministeriet (+5.166,2 mio. kr.): Skyldes primært udmøntning af en reserve til flerårsaftalen om skattevæsenets økonomi samt merudgifter til de civilretlige sager i udbyttesagen.
- Udenrigsministeriet (+1.223,6 mio. kr.): Kan primært henføres til en opjustering af udviklingsbistanden, da udgifterne til modtagelse af flygtninge var lavere end forventet.
- Generelle reserver (-12.471,1 mio. kr.): Den store negative bevilling afspejler, at reserverne er blevet aktiveret og overført til de specifikke ministerier, hvor udgifterne afholdes.
Uden for udgiftsloftet:
- Indenrigs- og Sundhedsministeriet (+11.869,8 mio. kr.): Skyldes primært bloktilskudsaktstykket, som fordeler midler til kommuner og regioner.
- Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (+5.783,1 mio. kr.): Kan næsten udelukkende henføres til en opjustering af hensættelsen til erstatninger til minkerhvervet baseret på nye skøn.
- Erhvervsministeriet (-2.528,7 mio. kr.): Skyldes hovedsageligt, at 2.485,0 mio. kr. fra et kapitalindskud i Genstartsfonden er blevet tilbageført til staten grundet lavere aktivitet end forventet.
Lignende afgørelser
