Afskaffelse af modregning af egen arbejdsindtægt i folkepension og justering af pensionsberegninger

Lovforslaget har til formål at gøre det mere attraktivt for seniorer at arbejde efter folkepensionsalderen ved at fjerne modregning af egen arbejdsindtægt i folkepensionen. Samtidig justeres en række regler for at sikre mere rimelige og forudsigelige pensionsberegninger, især i situationer hvor en pensionists livsforhold ændrer sig i løbet af året. Forslaget udmønter en del af en politisk aftale om en reformpakke for dansk økonomi.

Afskaffelse af indtægtsregulering for egen arbejdsindtægt

Den mest centrale ændring er, at en folkepensionists egen indtægt fra personligt arbejde ikke længere skal føre til en nedsættelse af grundbeløbet og pensionstillægget. Dette opnås ved at ophæve § 27 i lov om social pension og ændre en række andre bestemmelser.

• Grundbeløb (§ 1, nr. 4 og 5): Grundbeløbet bliver ikke længere indtægtsreguleret baseret på pensionistens egen arbejdsindtægt. Det betyder, at folkepensionister med fuld optjening vil modtage det fulde grundbeløb uanset deres arbejdsindkomst.
• Pensionstillæg (§ 1, nr. 12): Der indføres en ny bestemmelse (§ 29, stk. 1, nr. 11), der sikrer, at der også ses bort fra pensionistens egen arbejdsindtægt ved beregning af pensionstillægget.

Disse ændringer påvirker ikke beregningen af den personlige tillægsprocent, som fortsat anvendes til at beregne ydelser som varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck. Her vil arbejdsindkomsten stadig indgå, dog med et bundfradrag.

Ændret behandling af ægtefælles/samlevers indtægt

Lovforslaget ændrer også reglerne for, hvordan en partners indkomst påvirker pensionen:

• Negativ arbejdsindkomst (§ 1, nr. 11 og § 2, nr. 11): Tidligere blev der kun set bort fra en partners positive arbejdsindtægt. Nu ændres reglerne, så der også ses bort fra negativ arbejdsindtægt (f.eks. underskud i selvstændig virksomhed). Dette forhindrer, at en pensionist får en højere ydelse, fordi partneren har et forretningsmæssigt tab. Ændringen gælder for både folkepension, førtidspension (ny og gammel ordning) og seniorpension.

Justeringer for mere rimelige pensionsberegninger

For at undgå urimelige resultater ved efterregulering af pensionen indføres flere justeringer:

• Samlivsophævelse (§ 1, nr. 42 og § 2, nr. 17): Ved den årlige efterregulering (efterregulering) skal der ses bort fra en tidligere ægtefælles eller samlevers personlige indkomst, som er optjent efter samlivsophævelsen. Dette forhindrer, at en pensionist skal tilbagebetale pension på grund af en eks-partners indkomst efter bruddet.
• Opsat eller hvilende pension (§ 1, nr. 12 og 25; § 2, nr. 4): Arbejdsindtægt, som en pensionist tjener i en periode, hvor pensionen er opsat (udskudt) eller gjort hvilende (f.eks. pga. arbejde), vil ikke længere indgå i beregningen af pension for de perioder af året, hvor pensionen blev udbetalt. Dette fjerner risikoen for store tilbagebetalingskrav.
• Dødsfald (§ 1, nr. 39 og § 2, nr. 15): En omregning af pensionen ved en ægtefælles eller samlevers død skal kun ske, hvis dødsfaldet reelt har betydning for beregningen af den pågældende pensionsdel. Da grundbeløbet ikke længere er indkomstafhængigt, vil det f.eks. ikke skulle omregnes ved en partners død, hvilket forhindrer utilsigtede nedsættelser.

Tekniske justeringer og ændringer i boligstøtte

• Sproglig præcisering: Flere bestemmelser ændres fra, at der foretages "fradrag" for visse indkomster, til at der "bortses fra" dem. Dette er en kodificering af gældende praksis og gør loven mere klar.
• Ophævelse af minimumsbeløb: Reglen om, at førtidspension (gammel ordning) ikke udbetales, hvis den er under et vist minimumsbeløb, ophæves, da den er utidssvarende.
• Boligstøtte (§ 4): Det præciseres i lov om individuel boligstøtte, at bagatelgrænsen på 250 kr. for tilbagebetaling eller efterbetaling kun gælder ved den årlige efterregulering og ikke ved løbende omberegninger i løbet af året.

Ikrafttrædelse og økonomi

Lovens ikrafttrædelse og virkning er opdelt:

Forslaget forventes at medføre merudgifter for staten på ca. 400-450 mio. kr. årligt og øge arbejdsudbuddet med ca. 1.050 fuldtidspersoner i 2025. Der er desuden betydelige administrative omkostninger til systemtilpasninger hos Udbetaling Danmark.