Lov om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte
- Indfører et generelt krav om, at arbejdsgivere skal sikre gode og tidssvarende boligforhold, når de stiller bolig til rådighed for ansatte.
- Arbejdsgivere pålægges at udarbejde en detaljeret indkvarteringsplan, som skal være tilgængelig på arbejdspladsen.
- Arbejdstilsynet får beføjelse til at føre tilsyn med boligerne, herunder adgang uden retskendelse.
- Loven undtager arbejdsgivere, der er dækket af en landsdækkende kollektiv overenskomst med bestemmelser om boligforhold.
- Der indføres bødestraf for overtrædelser, med skærpede bøder ved grove eller gentagne overtrædelser.
- Loven omfatter også udstationerede lønmodtagere, hvis arbejdsgiver stiller bolig til rådighed.
- Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Dette lovforslag etablerer for første gang en generel lovgivning i Danmark, der stiller specifikke krav til arbejdsgivere, som indkvarterer deres ansatte. Formålet er at sikre, at alle ansatte, der får stillet en bolig til rådighed som en del af deres ansættelse, bor under gode og tidssvarende forhold, og at der er en effektiv tilsynsmekanisme.
Lovens Anvendelsesområde
Loven gælder som udgangspunkt for alle arbejdsgivere i Danmark, der stiller bolig til rådighed for ansatte. Det afgørende er, om arbejdsgiveren reelt har stillet boligen til rådighed i tilknytning til ansættelsesforholdet. Loven omfatter ikke situationer, hvor ansatte selv finder bolig, eller ved frivilligt arbejde.
Følgende områder er undtaget fra loven:
- Kollektive overenskomster: Arbejdsgivere, der er omfattet af en landsdækkende kollektiv overenskomst indgået af de mest repræsentative parter, som regulerer boligforhold.
- Geografisk afgrænsning: Indkvartering uden for Danmarks kommunegrænser, f.eks. på skibe og offshoreanlæg.
- Statslige tjenesteboliger: Boliger stillet til rådighed af staten.
- Chaufførers ugehvil: Visse bestemmelser (§§ 3-10) gælder ikke for indkvartering under chaufførers regulære ugentlige hvil, da dette er reguleret andetsteds.
- Andre undtagelser: Beskæftigelsesministeren kan undtage brancher, hvor boligforhold er reguleret i anden lovgivning, f.eks. for au pairs.
Arbejdsgivers Forpligtelser
Arbejdsgivere får to centrale forpligtelser:
- Sikre gode og tidssvarende boligforhold (§ 2): Der indføres en generel pligt til at sikre en ordentlig boligstandard. De specifikke minimumskrav vil blive fastsat i en bekendtgørelse og differentieres efter opholdets varighed.
| Varighed | Minimumskrav til boligen |
|---|---|
| Kortvarig (< 7 dage) | - Soverum med vindue<br>- Egen seng, bord og stol<br>- Aflåseligt skab<br>- Adgang til toilet og bad (maks. 5 personer pr. facilitet)<br>- Elektricitet, varme, varmt/koldt vand |
| Længerevarende (≥ 7 dage) | - Alle krav for kortvarig indkvartering<br>- Eget aflåseligt soverum<br>- Adgang til køkkenfaciliteter<br>- Adgang til vaskefaciliteter og mulighed for tøjtørring |
- Udarbejde en indkvarteringsplan (§ 3): Arbejdsgiveren skal senest ved indkvarteringens start have en skriftlig plan, der indeholder oplysninger om bl.a.:
- Arbejdsgivers oplysninger (CVR-nr. etc.)
- Boligens adresse og størrelse (m2)
- Antal indkvarterede personer og deres navne
- Boligens faciliteter (for at dokumentere overholdelse af kravene)
Planen skal være tilgængelig på arbejdspladsen (for vikarbureauer: hos brugervirksomheden) for både ansatte og Arbejdstilsynet. De ansatte skal informeres om planens indhold.
Tilsyn og Håndhævelse
Arbejdstilsynet får en central rolle i at håndhæve loven:
- Tilsyn (§ 4-5): Arbejdstilsynet kan føre tilsyn med både indkvarteringsplanen på arbejdspladsen og de faktiske boligforhold i selve boligen.
- Adgang uden retskendelse (§ 6): For at sikre et effektivt tilsyn får Arbejdstilsynet adgang til boligerne uden retskendelse. Politiet kan yde bistand, hvis adgang nægtes.
- Påbud (§ 7): Hvis reglerne ikke overholdes, kan Arbejdstilsynet udstede påbud om, at forholdene bringes i orden, enten straks eller inden for en fastsat frist.
- Anonymitet for klagere (§ 9): Arbejdstilsynet må ikke oplyse arbejdsgiveren om, at et tilsyn sker på baggrund af en klage, for at beskytte de ansatte mod repressalier.
Klageadgang og Straf
- Klageadgang (§ 10): Arbejdsgiveren kan klage over Arbejdstilsynets afgørelser til Arbejdsmiljøklagenævnet. Klager over påbud, der kræver øjeblikkelig handling, har ikke opsættende virkning.
- Straf (§ 11): Arbejdsgivere kan straffes med bøde for overtrædelser. Bødeniveauet forudsættes at være:
- 10.000 kr. for manglende efterkommelse af påbud vedr. indkvarteringsplanen.
- 25.000 kr. for manglende efterkommelse af påbud vedr. boligforhold.
- 25.000 kr. for grove overtrædelser af boligkravene, selv uden et forudgående påbud.
- Skærpende omstændigheder: Bøden kan forhøjes med 10.000 kr. pr. skærpende omstændighed, f.eks. ved særligt grove forhold (som skimmelsvamp), gentagelsestilfælde, eller hvis overtrædelsen er begået forsætligt.
Ændringer i Anden Lovgivning
Lovforslaget medfører ændringer i tre andre love for at sikre sammenhæng:
- Medhjælperloven: En ældre bestemmelse om boligforhold for landbrugsmedhjælpere (§ 5) ophæves, så disse fremover er omfattet af den nye, mere specifikke lov.
- Udstationeringsloven: Loven tilføjes til listen over dansk lovgivning, der gælder for udenlandske virksomheder, som udstationerer medarbejdere i Danmark og stiller bolig til rådighed.
- Lov om Arbejdsretten: Arbejdsretten får kompetence til at afgøre tvister om, hvorvidt en kollektiv overenskomst opfylder kravene for at undtage en arbejdsgiver fra loven.
Ikrafttrædelse
Loven træder i kraft den 1. januar 2024 og gælder for både nye og eksisterende indkvarteringsforhold fra denne dato.
Lignende afgørelser
