Udvidelse af energispareloven til at omfatte drivhusgasreduktion og nye støttemuligheder

Lovforslaget har til formål at opdatere og udvide den eksisterende energisparelov for bedre at understøtte Danmarks klimamål om 70% reduktion af drivhusgasser i 2030. Forslaget udspringer af 'Klimaaftale om grøn strøm og varme' fra juni 2022 og skal skabe mere fleksible rammer for at fremme den grønne omstilling, herunder justeringer af Erhvervspuljen for at øge incitamentet til at konvertere væk fra gas.

Navneændring og Udvidet Formål

Lovforslaget ændrer lovens titel fra 'Lov om fremme af besparelser i energiforbruget' til 'Lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion'. Denne ændring afspejler en central udvidelse af lovens formål:

• Ud over at fremme energibesparelser og energieffektivisering, skal loven nu også fremme drivhusgasreduktioner.
• Dette betyder, at der kan ydes støtte til projekter, der reducerer drivhusgasser, selvom de ikke nødvendigvis medfører en energibesparelse. Eksempler inkluderer konvertering fra gasfyr til varmepumpe eller teknologier til opsamling, lagring og anvendelse af CO2 (CCUS).
• Kravet om, at effekten skal ske hos den endelige energiforbruger, fjernes, hvilket åbner for støtte til tiltag i f.eks. produktions- eller forsyningsleddet.

Bredere Støttemuligheder og Ministerbemyndigelse

En central del af lovforslaget er en ny og bredere bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren i lovens § 7. Dette giver øget fleksibilitet til at etablere og tilpasse støtteordninger.

• Støtteformer: Ministeren kan nu yde 'støtte' i bred forstand, hvilket ikke er begrænset til 'tilskud'. Dette kan omfatte lån, garantistillelse, medfinansiering og andre økonomiske instrumenter.
• Støtteberettigede aktiviteter: Støtte kan gives til en bred vifte af aktiviteter, herunder konkrete projekter, analyser, evalueringer og rådgivning.
• Støttemodtagere: Kredsen af potentielle støttemodtagere er bred og omfatter virksomheder, organisationer, institutter, privatpersoner, myndigheder m.v.
• Fleksibel administration: Den tidligere betingelse om, at et projekt ikke må være påbegyndt før tilsagn om tilskud, ophæves på lovniveau. Derudover bliver det muligt at udbetale støtte forskudsvis, hvilket kan lette finansieringen af projekter for virksomheder.
• Regulering via bekendtgørelser: Ministeren får hjemmel til at fastsætte detaljerede regler for de enkelte støtteordninger i bekendtgørelser. Dette dækker bl.a. ansøgerkreds, støtteberettigede aktiviteter (via positiv- og negativlister), ansøgningsprocesser, dokumentationskrav og regler for tilbagebetaling af støtte.

Udvidelse til Transportsektoren

Lovens anvendelsesområde udvides, så kapitel 3 om støtteordninger fremover også finder anvendelse på transportsektoren generelt. Tidligere var dette kapitel afgrænset til ikke at omfatte transport, undtagen intern transport som f.eks. gaffeltrucks. Ændringen gør det muligt at etablere fremtidige støtteordninger rettet mod hele transportsektoren.

Effektivisering af Klagebehandling

For at gøre sagsbehandlingen mere effektiv indføres en ny bestemmelse i § 20. Den giver formanden for Energiklagenævnet mulighed for, efter aftale med nævnet, at træffe afgørelser på nævnets vegne. Dette gælder sager, der ikke vurderes at kræve behandling af det samlede nævn.

Konsekvensændringer og Ophævelse af Gammel Lov

• Ligningsloven: Der foretages en teknisk justering i ligningslovens § 7 F for at sikre, at tilskud udbetalt under Bygningspuljen fortsat er skattefrie for modtageren, selvom hjemlen i energispareloven ændres.
• Regelsanering: Lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug fra 1992 ophæves. Loven har ikke været anvendt siden 2014 og anses for forældet.
• Terminologi: Gennem hele loven erstattes begreberne 'tilskud' og 'tilsagnsmodtager' med de bredere begreber 'støtte' og 'støttemodtager' for at afspejle de udvidede støttemuligheder.

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 1. november 2022. Eksisterende bekendtgørelser udstedt under den gamle lov (for Bygningspuljen, Skrotningsordningen og Erhvervspuljen) forbliver i kraft, indtil de eventuelt ophæves eller erstattes af nye regler.