Lov om ændring af museumsloven og andre love vedrørende dispensation og klagesagsbehandling for fortidsminder

Dette lovforslag har til formål at skabe en bedre balance mellem beskyttelse, formidling og tilgængelighed for Danmarks fortidsminder. Forslaget er baseret på anbefalinger fra en arbejdsgruppe og en bred politisk aftale. Hovedprincippet om, at der ikke må foretages ændringer i fortidsminder, fastholdes, men der indføres mere fleksible og gennemsigtige regler for dispensation.

Ændringer i museumsloven

Lovforslaget introducerer en række centrale ændringer i museumsloven for at modernisere og smidiggøre administrationen af fortidsminder.

Dispensationer og gennemsigtighed For at gøre dispensationsmulighederne mere forståelige for borgerne, lovfæstes en række kriterier, som kan tillægges positiv vægt ved vurderingen af, om der kan gives dispensation til ændringer. Disse er ikke udtømmende eller kumulative:

• Foranlediget af anden lovgivning: F.eks. krav til brandsikkerhed, klimasikring eller adgang for personer med funktionsnedsættelse.
• Muliggør nutidig, etableret anvendelse: Særligt relevant for beboede voldsteder eller anlæg i offentlig brug. Dette kan omfatte f.eks. nedlægning af fibernetkabler eller opsætning af solceller på eksisterende, uvæsentlige bygninger.
• Sikrer og styrker fortidsmindets bevaring: F.eks. restaurering, udbedring af slidskader eller foranstaltninger mod uhensigtsmæssig brug.
• Sikrer og styrker formidling og tilgængelighed: F.eks. etablering af stier, skilte eller markeringer, der fremmer forståelsen af fortidsmindet. Der åbnes for lidt videre rammer for dispensation, hvis det ekstraordinært understøtter formidling til gavn for almenvellet.
• Forskningsbetinget: Indgreb kan tillades, hvis de forventes at give væsentlig ny viden, f.eks. gennem arkæologiske undersøgelser.
• Ramme om midlertidige aktiviteter: Kortvarige arrangementer som koncerter eller motionsløb kan tillades, hvis de ikke skader fortidsmindet.

Ændringer af underordnet betydning En ny bestemmelse (§ 29 e) undtager ændringer af underordnet betydning fra kravet om dispensation. Dette er typisk beskedne, midlertidige og reversible forhold, som ikke skader fortidsmindets konstruktion eller kulturlag. Eksempler inkluderer:

• Sæsonvis opsætning af havemøbler, trampoliner (ikke nedgravede) og lignende.
• Udskiftning af mindre beplantning.
• Vedligeholdelse af eksisterende asfaltbelægning på broer, der ikke har historisk sammenhæng med fortidsmindet. Jordarbejder, såsom nedgravning af hegnspæle eller terrasser, betragtes ikke som underordnet og kræver fortsat dispensation.

Digitalisering af dispensationsansøgninger Det bliver obligatorisk at anvende en digital selvbetjeningsløsning stillet til rådighed af Slots- og Kulturstyrelsen ved anmodning om dispensation (§ 29 j, stk. 5). Anmodninger, der ikke indgives digitalt, vil som udgangspunkt blive afvist. Der er dog undtagelser:

• Hvis styrelsen vurderer, at ansøgeren har særlige forhold (f.eks. handicap, manglende digitale kompetencer), skal der tilbydes en alternativ indgivelsesmåde.
• Helt ekstraordinært kan styrelsen acceptere en ikke-digital anmodning, hvis det giver klare økonomiske fordele for styrelsen.

Ændret beskyttelsesordning for nyere fortidsminder Den automatiske beskyttelse, der indtræder, når et fortidsminde bliver 100 år gammelt, afskaffes for anlæg opført i 1865 eller senere. Dette gælder f.eks. bunkere fra 2. verdenskrig. Fremover skal disse anlæg beskyttes ved en konkret faglig vurdering og meddelelse fra kulturministeren. Formålet er at undgå en ukritisk tilvækst af beskyttede anlæg og de restriktioner, det medfører for ejere. Samtidig tilføjes en ny kategori, der gør det muligt at beskytte "øvrige kulturhistoriske anlæg, konstruktioner og sammenhænge", som ikke er specificeret i lovens bilag.

Ny klagebehandling i Miljø- og Fødevareklagenævnet

For at styrke den faglige ekspertise i klagesager oprettes en ny kulturarvsafdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet udvides fra ni til ti afdelinger. Den nye afdeling vil bestå af formandskabet samt to sagkyndige medlemmer med indsigt i kulturarvsforhold. Disse sagkyndige indstilles af organisationer, der repræsenterer henholdsvis bevarings- og brugerinteresser, herunder Organisationen Danske Museer, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer.

Konsekvensændringer

Lovforslaget medfører en række tekniske justeringer i 15 andre love (bl.a. naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven og skovloven), hvor henvisninger til den relevante afdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet rettes til som følge af oprettelsen af den nye kulturarvsafdeling.

Ikrafttrædelse og overgangsregler

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juni 2022. Der indføres en vigtig overgangsregel for fortidsminder opført i 1865 eller senere, som allerede er beskyttet ved lovens ikrafttræden. Disse fortidsminder bevarer deres beskyttede status, indtil kulturministeren har taget konkret stilling til og meddelt, om de fortsat skal være beskyttede og i hvilket omfang.