Lov om konsekvensrettelser som følge af ny lejelov og lov om boligforhold samt opsigelse af fremlejegivere i almene boliger

Dette lovforslag er et ledsagende forslag til to nye hovedlove på lejeområdet: en ny lov om leje og en ny lov om boligforhold. Formålet er at foretage de nødvendige konsekvensrettelser i en række andre love for at sikre overensstemmelse med den nye lejelovgivning, som er resultatet af et politisk forlig om at forenkle og modernisere området. Udover de tekniske rettelser indfører forslaget en ny materiel regel for at styrke fremlejetageres rettigheder i almene boliger.

Hovedformål og baggrund

Baggrunden for lovforslaget er en større reform af lejelovgivningen, der opdeler den hidtidige lovgivning i to nye love. Dette lovforslag er en teknisk nødvendighed for at opdatere henvisninger i anden lovgivning, så de peger på de korrekte paragraffer i de nye love. Størstedelen af forslaget består derfor af konsekvensrettelser, der ikke ændrer på den gældende retstilstand, men udelukkende opdaterer referencer.

Ny opsigelsesgrund i almene boliger

Den væsentligste materielle ændring i lovforslaget findes i § 1, der ændrer lov om leje af almene boliger.

• Der indføres en ny opsigelsesgrund i § 85, stk. 1, nr. 4.
• Denne bestemmelse giver en udlejer ret til at opsige en lejer, der fungerer som fremlejegiver (udlejer i et fremlejeforhold).
• Betingelsen for opsigelse er, at udlejeren to eller flere gange har modtaget meddelelse fra huslejenævnet om, at lejeren (fremlejegiveren) ikke har efterlevet en endelig huslejenævnsafgørelse inden for den fastsatte frist.
• Formålet er at sikre, at lejere, der fremlejer deres almene bolig, overholder deres forpligtelser over for deres fremlejetagere, og at udlejeren kan gribe ind ved gentagen misligholdelse.
• Udlejeren skal ikke foretage en særskilt væsentlighedsvurdering; modtagelsen af to meddelelser er tilstrækkeligt grundlag for opsigelse.

Konsekvensrettelser i øvrig lovgivning

Lovforslaget indeholder en lang række tekniske ændringer i følgende love for at tilpasse dem til den nye lejelov og lov om boligforhold:

• § 2: Lov om almene boliger m.v.: Opdaterer henvisninger vedrørende lejefastsættelse, depositum og huslejenævnets kompetence for boliger, der sælges fra den almene sektor.
• § 3: Lov om boliger for ældre og personer med handicap: Justerer henvisninger til regler om fællesantenne og elektroniske kommunikationstjenester.
• § 4: Lov om støttede private ungdomsboliger: Opdaterer referencer til regler om lejeforhøjelse, huslejenævn, beboerrepræsentation og tilbudspligt.
• § 5: Lov om friplejeboliger: En omfattende paragraf, der retter en lang række henvisninger til lejelovens bestemmelser om bl.a. lejefastsættelse, forbrugsregnskaber, opsigelse, ophævelse og huslejenævnets sagsområder.
• § 6: Lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber: Justerer henvisninger til regler om tilbudspligt og huslejenævnets afgørelser.
• § 7 & 8: Skattelovgivningen (Ejendomsvurderingsloven og Ligningsloven): Opdaterer referencer til lejelovens regler om bl.a. bindingspligtige konti i Grundejernes Investeringsfond.
• § 9: Lov om Familieretshuset: Præciserer, at sager om samtykke til opsigelse/fremleje af familiens bolig, som behandles efter lejelovgivningen, hører under Familieretshusets kompetence. Dette er en lovfæstelse af gældende praksis.
• § 10: Erhvervslejeloven: Opdaterer henvisninger til regler om boligretten og forbedringer.

Ikrafttrædelse og territorialt anvendelsesområde

• Ikrafttrædelse: Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022 (§ 11), samtidig med den nye lejelov og lov om boligforhold.
• Territorialt anvendelsesområde: Loven gælder som udgangspunkt ikke for Færøerne og Grønland. Dog kan § 9, der vedrører Familieretshuset, sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning (§ 12).