Ændring af CPR-loven: Personnummer til færinger, dataudlevering til boligorganisationer og beskyttelse af børn på krisecentre

For at give udlejere et bedre overblik over, hvem der bor i deres ejendomme, og for at imødegå boligsociale udfordringer, indføres en ny ret til dataadgang.

Adgangen sker via en løbende digital løsning, som Social- og Indenrigsministeriet stiller til rådighed. Den nye adgang giver ikke oplysning om en fraflyttet persons nye adresse.

Beskyttelse af børn ved flytning til krisecenter

For at øge sikkerheden for børn og forældre, der tager ophold på krisecenter, ændres reglerne for partshøring i flyttesager.

• Ændring i § 13: Når der anmeldes flytning for et barn til et krisecenter, må tilflytningsadressen og -kommunen ikke oplyses til den ikke-medflyttende forælder under sagens behandling.
• Automatisk beskyttelse: Denne beskyttelse gælder i alle tilfælde, hvor et barn flytter til et krisecenter, uanset om der anmodes om navne- og adressebeskyttelse.
• Sagsbehandling: Fraflytningskommunen skal behandle og afgøre sagen, selvom krisecentret ligger i en anden kommune.

Automatisk navne- og adressebeskyttelse for særligt truede personer

Beskyttelsen for de mest truede persongrupper styrkes.

• Ny procedure i § 28: Kommunalbestyrelsen skal automatisk registrere almindelig navne- og adressebeskyttelse for en person, når vedkommende får tildelt særlig adressebeskyttelse (f.eks. registreres som værende uden fast bopæl af sikkerhedsmæssige årsager).
• Varighed: Beskyttelsesperioden for denne automatiske navne- og adressebeskyttelse fastsættes til 100 år.
• Ophør: Hvis den særlige adressebeskyttelse ophæves, skal kommunen tage stilling til, om den almindelige navne- og adressebeskyttelse skal fortsætte efter de normale regler (typisk for et år ad gangen).

Færøske myndigheders adgang til CPR

For at skabe klarhed og lette samarbejdet inden for rigsfællesskabet, præciseres færøske myndigheders status.

• Ny § 34 a: Færøske offentlige myndigheder sidestilles med danske offentlige myndigheder i forhold til reglerne om videregivelse af oplysninger fra CPR.
• Konsekvens: Dette giver færøske myndigheder en klar hjemmel til at indhente oplysninger fra CPR, når det er nødvendigt for deres sagsbehandling, på samme vilkår som danske myndigheder.

Ikrafttrædelse og øvrige ændringer

• Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
• Territoriale forhold: Loven gælder som udgangspunkt ikke for Færøerne og Grønland. Dog sættes de bestemmelser, der direkte vedrører Færøerne (f.eks. tildeling af personnummer), i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
• Redaktionelle ændringer: Lovforslaget indeholder desuden en række mindre, redaktionelle ændringer for at opdatere terminologi i CPR-loven.

• Baggrund: En kommune kan i forvejen efter aftale overlade opgaven med at registrere indrejse fra udlandet til en anden kommune, der driver et International Citizen Service (ICS).
• Ny hjemmel: Med den nye § 6, stk. 9, 2. pkt., kan en kommune, der har delegeret indrejseopgaven, nu også delegere opgaven med at behandle og registrere en fremtidig udrejse.
• Betingelser:
  • Anmeldelsen af den fremtidige udrejse skal ske samtidig med anmeldelsen af indrejse i et ICS.
  • Den delegerende kommune bevarer det overordnede ansvar og skal føre tilsyn med opgavevaretagelsen.
• Formål: Dette skal især medvirke til at sikre, at udenlandske arbejdstagere og andre med kortere ophold bliver korrekt registreret som udrejst, når de forlader Danmark.

Som en konsekvens heraf indsættes et nyt stykke 10 i § 24, der giver borgere, som betjenes i et ICS, ret til at anmelde en fremtidig udrejse samme sted, som de anmelder deres indrejse.

Adgang til Indkomstregisteret

For at styrke kommunernes kontrolmuligheder foreslås det at give dem bedre adgang til oplysninger om borgernes indkomst.

• Nuværende situation: Kommuner har kun begrænset og indirekte adgang til oplysninger fra indkomstregisteret til brug for bopælssager.
• Foreslået ændring: Der indsættes en ny § 10, stk. 3, som giver kommunalbestyrelsen terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret til brug for behandlingen af sager om bopælsregistrering.
• Anvendelse: Adgangen kan bruges både i enkeltsager og ved generelle, systematiske kontroller. Oplysninger om manglende indkomst kan f.eks. skabe en formodning om, at en person ikke længere opholder sig i landet. Adgangen forudsætter en aftale med Skatteforvaltningen for at sikre, at kun relevante og nødvendige oplysninger tilgås.

Lovfæstelse af kommunernes kontrolforpligtelse

Lovforslaget lovfæster en allerede gældende praksis for at understrege vigtigheden af kommunernes kontrolarbejde.

• Ny bestemmelse: Der indføres en ny § 10 a, som fastslår, at kommunalbestyrelsen varetager den forebyggende og kontrollerende indsats med at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR.
• Formål: Selvom dette allerede er en forpligtelse på ulovbestemt grundlag, skal lovfæstelsen tydeliggøre ansvaret. Det er ikke en ændring af gældende ret, men en præcisering.
• Praktisk betydning: Kommunerne skal fortsat tilrettelægge sagsgange, der kan identificere tvivlsomme flytteanmeldelser, f.eks. ved:
  • At udtage sager til manuel behandling, hvis der anmeldes flytning til en adresse med mange beboere eller til en erhvervsejendom.
  • At føre en generel kontrol med grupper, hvor der erfaringsmæssigt er hyppige fejl, såsom udenlandske studerende og arbejdstagere.
  • At informere borgere om reglerne for anmeldelse af udrejse.

Ikrafttrædelse og territorial gyldighed

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juni 2023.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Den kan dog ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de nødvendige tilpasninger.