Hjemvisning af sag om særlig støtte grundet manglende udgiftsregulering af nettoboligudgift

Sagen omhandler en borgers klage over X Kommunes afgørelse om særlig støtte. Kommunen havde beregnet den særlige støtte baseret på nettoboligudgiften for borgerens tidligere bolig, som blev anset for en rimelig og billigere bolig. Kommunen vurderede, at der ikke var grundlag for en udgiftsregulering af denne nettoboligudgift, da der ikke havde været ændringer i boligudgifterne i den periode, borgeren boede der, og lejekontrakten ikke angav huslejestigninger.

Borgerens repræsentant oplyste, at borgerens boligsituation var uacceptabel ved flytningen, og at flytningen skete grundet truende adfærd fra en tidligere bofælle. Ankestyrelsen havde tidligere stadfæstet kommunens afslag på genoptagelse af spørgsmålet om den tidligere boligs rimelighed, men havde også hjemvist sagen til en fornyet beregning af nettoboligudgiften for den tidligere bolig, herunder en udgiftsregulering.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har hjemvist sagen til fornyet behandling i kommunen. Kommunen skal foretage en fornyet beregning af nettoboligudgiften for den tidligere bolig, som danner grundlag for beregningen af den særlige støtte.

Principiel vurdering

Ankestyrelsen præciserer, at kommunen skal foretage en løbende udgiftsregulering af den nettoboligudgift, som den særlige støtte beregnes på grundlag af. Dette gælder, selvom der ikke er dokumenteret løbende udgiftsstigninger i lejekontrakten. Nettoboligudgiften skal afspejle den udgift, personen ville have haft, hvis vedkommende ikke var fraflyttet den tidligere bolig.

Kommunen har ansvaret for at oplyse sagen tilstrækkeligt, jf. Retssikkerhedsloven § 10. Dette kan indebære indhentning af oplysninger om nuværende leje- og forbrugsudgiftsniveauer fra udlejere og udbydere. Kommunen skal løbende følge op på sager efter aktivloven.