Ejendom vurderet som beboelse kunne ikke indgå i virksomhedsordningen

Sagen omhandlede en skorstensfejer, der anvendte virksomhedsordningen. SKAT havde i første omgang anset ham for ophørt med at anvende ordningen i 2013 på grund af manglende regnskabsmateriale. Efter fremlæggelse af regnskaberne under klagesagen opstod der tvivl om, hvorvidt hans blandet benyttede ejendom kunne indgå i virksomhedsordningen, og om han havde fradrag for ejendommens driftsudgifter.

Ejendommen, der både blev brugt til privat bolig og til virksomheden, var af de offentlige myndigheder vurderet som en ren bebølsesejendom. SKAT mente derfor, at ejendommen ikke kunne indgå i virksomhedsordningen, da Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 3 kræver en officiel fordeling af ejendomsværdien for blandet benyttede ejendomme. Som konsekvens heraf nægtede SKAT også fradrag for ejendomsudgifter som forsikring, jf. Ligningsloven § 15 J.

Klageren argumenterede for, at ejendommens faktiske, erhvervsmæssige anvendelse burde være afgørende, og at den manglende korrekte vurdering skyldtes et stop i ejendomsvurderingssystemet. Han mente derfor, at ejendommen skulle forblive i ordningen, og at han var berettiget til fradrag for de erhvervsmæssige driftsudgifter.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten traf en todelt afgørelse i sagen, hvoraf den ene del blev afgjort materielt, og den anden blev hjemvist til fornyet behandling.

Virksomhedsordningen og ejendommens status

Landsskatteretten fandt, at klageren opfyldte de regnskabsmæssige krav for at anvende virksomhedsordningen i indkomstårene 2013 og 2014, jf. Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 1. SKATs oprindelige afgørelse om ophør af ordningen blev derfor underkendt på dette punkt.

Vedrørende ejendommen fastslog retten dog, at den ikke kunne indgå i virksomhedsordningen. Retten lagde afgørende vægt på ejendommens formelle vurderingsstatus som en ren bebølsesejendom, jf. Ejendomsværdiskatteloven § 4, stk. 1, nr. 1. For at en blandet benyttet ejendom kan indgå i ordningen, er det en forudsætning, at der er foretaget en officiel vurderingsfordeling mellem den private og den erhvervsmæssige del, hvilket følger af Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 3. Da en sådan fordeling ikke forelå, kunne ejendommen ikke medregnes.

Retten fandt ikke, at klageren havde godtgjort, at ejendommens vurderingsstatus var åbenlyst forkert. Det forhold, at en del af ejendommen blev anvendt erhvervsmæssigt, var ikke i sig selv tilstrækkeligt til at ændre dette.

Konsekvensen var, at:

• Ejendommen skulle udtages af virksomhedsordningen med virkning fra primo 2013.
• Sagen blev hjemvist til Skattestyrelsen for en talmæssig opgørelse af de skattemæssige konsekvenser heraf.

Fradrag for ejendomsudgifter

For så vidt angår fradrag for forsikringsudgifter og andre ejendomsudgifter for 2013-2015, konstaterede Landsskatteretten, at klageren under klagesagen havde fremlagt nyt og detaljeret regnskabsmateriale, herunder kontokort, som SKAT ikke havde haft mulighed for at vurdere i første instans. Dette materiale indeholdt specifikationer af en række udgifter, som SKAT ikke havde taget stilling til.

Da der var fremkommet væsentlige nye oplysninger, blev dette punkt i sin helhed hjemvist til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Skattestyrelsen blev pålagt at vurdere de fremlagte udgifter og træffe en ny, begrundet afgørelse om fradragsretten under hensyntagen til reglerne i bl.a. Ligningsloven § 15 J og Ligningsloven § 15 K.