Principielle sager om adoption uden samtykke: Dokumentationskrav og vurdering af barnets bedste

Ankestyrelsen har principielt behandlet syv sager om adoption uden samtykke for at belyse reglerne og kravene til dokumentation. Sagerne omhandler forskellige situationer, hvor kommunerne har indstillet til adoption uden forældrenes samtykke.

I sag 1 og 2 var forældrene vurderet til varigt at være ude af stand til at varetage omsorgen for deres børn på grund af omfattende og varige kognitive vanskeligheder og mental retardering. Forældrekompetenceundersøgelser beskrev deres begrænsede intellektuelle og emotionelle ressourcer, som hindrede dem i at varetage den nødvendige omsorg. Begge børn var anbragt uden for hjemmet uden samtykke.

Sag 3 og 4 omhandlede børn, der havde været anbragt i plejefamilier i mange år – henholdsvis siden barnet var 4 år og siden fødslen. I disse sager var der en stærk tilknytning mellem barnet og plejefamilien, og det blev vurderet skadeligt at bryde denne tilknytning. Børnene havde udtrykt ønske om adoption, og forældrene havde enten alvorlige psykiske vanskeligheder eller udviste passiv og afvisende adfærd over for barnet.

I sag 5 og 6 var sagerne ikke tilstrækkeligt belyst. I sag 5 manglede en børnefaglig undersøgelse, og plejefamiliens forhold var ikke tilstrækkeligt dokumenteret, herunder om begge plejeforældre ønskede at adoptere. I sag 6 manglede en psykologisk undersøgelse en analyse af fremtidig tilknytning til netværk og en vurdering af fars forhold.

Sag 7 omhandlede en mor, der udtrykkeligt ønskede sit barn bortadopteret og ikke ønskede kontakt. Barnet var anbragt straks efter fødslen. Selvom Ankestyrelsen ikke fandt det sandsynliggjort, at moren varigt var ude af stand til at varetage omsorgen, eller at barnets tilknytning til plejefamilien var af en sådan karakter, at det ville være skadeligt at bryde den, var morens samtykke til adoption afgørende.

Ankestyrelsen traf forskellige afgørelser i de syv principielle sager om adoption uden samtykke, med fokus på barnets tarv og kravene til sagsoplysning.

Afgørelser og principiel betydning

I sag 1, 2, 3, 4 og 7 gav Ankestyrelsen samtykke til adoption. Dette skete, fordi det blev vurderet at være til barnets bedste, enten på grund af forældrenes varige manglende omsorgsevne, barnets stærke tilknytning til plejefamilien efter langvarig anbringelse, eller i sag 7, hvor moren selv ønskede barnet bortadopteret.

I sag 5 og 6 hjemviste Ankestyrelsen sagerne til kommunen for yderligere belysning. Dette skyldtes manglende eller utilstrækkelig dokumentation, herunder fravær af en børnefaglig undersøgelse i sag 5 og mangelfuld psykologisk tilknytningsanalyse i sag 6. Ankestyrelsen understreger hermed, at der stilles skærpede krav til dokumentationen i sager om adoption uden samtykke, særligt vedrørende barnets tilknytning og forældrenes evne til at varetage omsorgen.

Afgørelserne bygger på Adoptionsloven § 2, Adoptionsloven § 7, stk. 1, Adoptionsloven § 9, stk. 2, og Adoptionsloven § 9, stk. 4. Desuden er Serviceloven § 58, stk. 1, Serviceloven § 68 d, Serviceloven § 68 e, Serviceloven § 68 f, Serviceloven § 68 g og Serviceloven § 68 a anvendt i vurderingen af betingelserne for anbringelse og indstilling til adoption. Den nye praksis indarbejder og kasserer tidligere principafgørelse 36-17, mens 22-15 fortsat er gældende.