Afgørelse om afvisning af klage over forskelsbehandling i adoptionssag

Klagen vedrører påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med et dansk-tyrkisk ægtepars ansøgning om godkendelse som adoptanter. Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle sagen, da en afgørelse om ulovlig forskelsbehandling ville kræve en egentlig bevisførelse, herunder parts- og vidneforklaringer, hvilket ikke kan foretages for nævnet, men må ske ved domstolene.

Baggrund for klagen

Klagerne, et dansk-tyrkisk ægtepar, ansøgte om godkendelse som adoptanter. Under sagsbehandlingen hos Statsforvaltningen/Adoptionssamrådet og Adoptionsnævnet oplevede de, hvad de opfattede som fordomsfuld og subjektiv behandling. Dette inkluderede:

• En sagsbehandlers udtalelse om, at "muslimer ikke accepterer adoptivbørn på lige fod med biologiske børn".
• Spørgsmål om klager 2's kulturelle baggrund og rolle i parforholdet, som klagerne opfattede som fordomsfulde.
• Påstande om unødvendig brug af tolk, selvom klager 2 selv havde ønsket tolk for at sikre fuld forståelse.
• En påstået udtalelse fra formanden for Adoptionsnævnet om, at forløbet ville have været anderledes, hvis klagerne havde heddet "hr. og fru Hansen".

Ligebehandlingsnævnet bemærker, at inddragelsen af klager 2's muslimske baggrund og etniske oprindelse kan være udtryk for forskelsbehandling i strid med Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling. Nævnet finder, at der er forhold i sagen, der kan opfattes som mulig forskelsbehandling, herunder modstridende forklaringer om tolkebrug og sagsbehandlerens udtalelse om muslimers syn på adoption. Dog vurderer nævnet, at det på det foreliggende grundlag er betænkeligt at statuere, at der er påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode konkret forskelsbehandling, uden en mere omfattende bevisførelse.