Behandling af klage over kommunens vejledning og omfang af vejledningspligt
Dato
1. juli 2017
Eksterne links
Læs hele sagenJuridisk område
Retssikkerhedsloven, Forvaltningloven
Emner
Realudligning, Kompetence, Helhedsvurdering, Råd og vejledning, Klage, Kommunens vejledningsforpligtelse
En borger klagede over X Kommunes manglende og utilstrækkelige vejledning om muligheder for hjælp til forsørgelse og afklaring af arbejdsevne. Borgeren havde gennem en årrække haft en kompleks sag med gentagne ansøgninger om førtidspension, revalidering, sygedagpenge og andre ydelser, ofte med skiftende forståelse af begreber og processer.
Borgeren oplevede at blive misforstået af kommunen og mente, at kommunen alene forholdt sig til de specifikke begreber, borgeren nævnte, frem for at foretage en helhedsvurdering af den samlede situation. Dette førte ifølge borgeren til manglende relevant indsats og usikkerhed om forsørgelsesgrundlag.
Kommunen havde løbende vejledt borgeren om forskellige ydelser og processer, herunder betingelser for førtidspension på foreliggende dokumentationsgrundlag, sygedagpengeforlængelse og revalidering. Der var dog uenighed om, hvorvidt vejledningen var tilstrækkelig og om kommunen havde opfyldt sin pligt til at behandle ansøgninger bredt og proaktivt afklare borgerens arbejdsevne.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg afgjorde, at de kan behandle klager over kommunens vejledning, da rådgivning og vejledning betragtes som en ydelse efter den sociale lovgivning. Dette er i overensstemmelse med Retssikkerhedsloven § 60, stk. 1 og Forvaltningsloven § 7, stk. 1 om myndigheders vejledningspligt.
Ankestyrelsen vurderede dog, at X Kommune havde vejledt borgeren tilstrækkeligt om mulighederne for hjælp og ikke havde tilsidesat sin vejledningspligt på en måde, der betød, at borgeren mistede en ret. Kommunen havde tilrettelagt hjælpen ud fra en samlet vurdering af borgerens situation, som krævet efter Retssikkerhedsloven § 5.
- Kommunen havde løbende informeret borgeren om forudsætningerne for det videre forløb, herunder at en sag om førtidspension stopper, når den søges på det foreliggende dokumentationsgrundlag.
- Borgeren var oplyst om kommunens pligt til at undersøge en sag tilstrækkeligt – både helbredsmæssigt og afklaringsmæssigt – for at vurdere den rette indsats.
- Det blev også vejledt, at den rette indsats afhænger af dokumentation for afklaret og væsentligt/varigt nedsat arbejdsevne.
Der var derfor ikke grundlag for at bede kommunen genoptage tidligere afgørelser på grund af manglende eller mangelfuld vejledning.
Lignende afgørelser