Principiel afgørelse om afgrænsning mellem hjælpemiddel og forbrugsgode vedrørende hvilestole

Ankestyrelsen har behandlet to sager principielt for at afklare, hvornår hvilestole betragtes som et hjælpemiddel, og hvornår de indgår i sædvanligt indbo.

I den første sag ansøgte en borger med sclerose og Ehlers Danlos syndrom om en hvilestol med manuelt vippebeslag. Borgeren havde et stort behov for hvile grundet smerter og udtrætning og ønskede at kunne hvile sig sammen med familien. X Kommune afslog ansøgningen.

I den anden sag ansøgte en borger med apopleksi og venstresidig kraftnedsættelse om en hvilestol med sædeløft. Borgeren havde svært ved at rejse og sætte sig og udtrættedes hurtigt. X Kommune bevilgede et tilskud til hvilestolen og sædeløftet, men betragtede stolen som sædvanligt indbo og sædeløftet som en særlig indretning.

Ankestyrelsen har truffet en principiel afgørelse for at præcisere, hvilke typer hvilestole der kan ydes støtte til som hjælpemidler, og hvilke der falder ind under sædvanligt indbo.

Afgørelse for hvilestol med manuelt vippebeslag

I den første sag stadfæstede Ankestyrelsen X Kommunes afslag på en hvilestol med manuelt vippebeslag. Stolen blev vurderet som et forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo.

• Begrundelsen var, at hvilestole med manuelt vippebeslag er almindeligt udbredte, findes i mange udgaver og prisklasser, og forhandles bredt. De betragtes som produkter, der kan findes i ethvert hjem, der måtte ønske det, uanset borgerens behov for hvile grundet sygdom.
• Der kan ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo, jf. Serviceloven § 113, stk. 1 og Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven § 17, stk. 1 samt Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven § 20, stk. 6.

Afgørelse for hvilestol med sædeløft

I den anden sag ændrede Ankestyrelsen X Kommunes afgørelse og fastslog, at borgeren havde ret til en hvilestol med integreret sædeløft som hjælpemiddel. Sagen blev hjemvist til kommunen for at vurdere den bedst egnede og billigste stol.

• Ankestyrelsen vurderede, at en hvilestol med integreret sædeløft er et hjælpemiddel efter Serviceloven § 112.
• Dette skyldes, at stolen er fremstillet specifikt til at afhjælpe en nedsat funktionsevne, nemlig vanskeligheder med at rejse og sætte sig. Den er ikke fremstillet med henblik på sædvanligt forbrug i den almindelige befolkning.
• Stolen kan i væsentlig grad afhjælpe borgerens nedsatte funktionsevne ved at muliggøre selvstændig forflytning.

Principiel betydning

Ankestyrelsen kasserer principafgørelse C-23-01, da den nye praksis præciserer, at det afgørende er, om forbrugsgodet er specielt egnet eller indrettet til at tilgodese en funktionsnedsættelse, og ikke blot om det kan købes hos en almindelig møbelforhandler.