Principafgørelse om merudgifter og personkreds ved mælkeallergi og laktoseintolerans

Forældrene til to børn, det ene med laktoseintolerans og det andet med mælkeallergi, søgte om dækning af merudgifter efter Serviceloven § 41 og tabt arbejdsfortjeneste efter Serviceloven § 42. Begge børn havde i fem år modtaget merudgiftsydelse, men kommunerne traf afgørelse om at ophøre med ydelsen. Kommunernes begrundelse var en ændret praksis og et ændret serviceniveau, og de baserede deres vurdering primært på lægelige oplysninger.

Forældrene klagede over afgørelserne og fremhævede, at børnenes lidelser, selv med diæt, havde alvorlige følger i dagligdagen. De beskrev symptomer ved manglende diæt og den psykiske påvirkning, det havde på børnene at skulle følge en særlig diæt i sociale sammenhænge. Kommunerne havde ikke indhentet tilstrækkelige oplysninger om den daglige påvirkning af lidelsen, når børnene fulgte diæten, og havde ikke forholdt sig til forældrenes oplysninger om den psykiske påvirkning.

Ankestyrelsen hjemviste begge sager til fornyet behandling i kommunerne. Dette betyder, at kommunerne skal genoptage udbetalingen af merudgiftsydelsen, indtil en ny afgørelse er truffet.

Ankestyrelsens principielle vurdering

Ankestyrelsen fastslog, at kommunernes afgørelser var i strid med forbuddet mod at sætte skøn under regel, da de alene var begrundet i et ændret serviceniveau. Der kan ikke fastsættes et serviceniveau for personkredsen for dækning af merudgifter. Kommunerne havde desuden ikke indhentet tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om børnenes lidelser var indgribende i hverdagen, og havde ikke tilstrækkeligt begrundet frakendelsen af en tidligere tilkendt ydelse.

Ankestyrelsen præciserede følgende principper for vurdering af personkredsen:

• Vurderingen af, om en lidelse er indgribende, skal foretages ud fra barnets funktionsniveau med den særlige diæt, medmindre ophør med diæten ville være akut livstruende eller medføre umiddelbar risiko for varig eller væsentlig funktionsnedsættelse. Dette udvider princippet fra medicinsk behandling til også at omfatte diætbehandling, der ikke er lægeligt ordineret ernæringspræparat, men alene består i at undgå eller erstatte visse fødevarer.
• Det er ikke diagnosen i sig selv, men følgerne af funktionsnedsættelsen og en samlet vurdering af den daglige tilværelse, der er afgørende. Dette inkluderer barnets aktivitetsniveau, skoleforhold, personlige forhold og helbredsforhold.
• Ved frakendelse af en tidligere tilkendt ydelse skal begrundelsen være særligt uddybende og indeholde årsagen til den ændrede vurdering, herunder hvis det skyldes ændringer i lovgivning, administrativ praksis eller kommunens serviceniveau.