Stop af jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse ved manglende medvirken

En borger klagede over X Kommunes afgørelse af 10. juli 2015 om at stoppe borgerens jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse. Kommunen havde begrundet stoppet med, at borgeren gentagne gange uden rimelig grund var udeblevet fra samtaler og møder i forløbet. Ankestyrelsen behandlede sagen principielt for at afklare kommunernes ret til at stoppe et jobafklaringsforløb og tilhørende ydelse ved manglende medvirken.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede X Kommunes afgørelse. Kommunen havde ikke ret til at stoppe borgerens jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse den 2. juli 2015. Dette betyder, at borgeren har ret til ressourceforløbsydelse efter denne dato, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen vurderede, at kommunen ikke havde vejledt borgeren tilstrækkeligt om konsekvenserne af gentagne udeblivelser uden rimelig grund. Det var afgørende, at borgeren ikke skriftligt var blevet informeret om, at gentagne udeblivelser kunne medføre ophør af jobafklaringsforløbet og ressourceforløbsydelsen.

Kommunen skal, før der kan træffes afgørelse om fradrag, nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelse, skriftligt informere borgeren om konsekvenserne af manglende pligtopfyldelse og om, hvilke skridt borgeren skal tage for igen at blive berettiget til ydelsen. Desuden skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at opnå personlig kontakt med borgeren for at vurdere en eventuel rimelig grund til udeblivelsen.

Reglerne om sanktioner for modtagere af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb svarer til reglerne for aktivitetsparate modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp, jf. Aktivloven § 69 l, stk. 1, Aktivloven § 69 l, stk. 2 og Aktivloven § 69 p. Ankestyrelsen kritiserede desuden kommunen for at have stoppet ressourceforløbsydelsen, før borgeren modtog en afgørelse herom.