Principiel afklaring af vurdering af fraværs omfang ved tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage

To sager belyser kriterierne for tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der forsørger et barn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Begge sager omhandler vurderingen af, om fravær fra arbejde er af betydeligt omfang i henhold til Serviceloven § 42.

I den ene sag søgte en forælder kompensation for tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage i forbindelse med kontrolbesøg for to døtre med nedsat funktionsevne. Kommunen havde afslået ansøgningen, da de ikke fandt fraværet betydeligt.

I den anden sag havde en forælder allerede bevilget løbende tabt arbejdsfortjeneste på 2½ time om ugen og søgte yderligere kompensation for enkeltdage i forbindelse med kontrolbesøg. Kommunen havde ligeledes afslået denne ansøgning.

Fælles problemstilling

Ankestyrelsen behandlede sagerne principielt for at afklare to hovedspørgsmål:

• Om vurderingen af betydeligt omfang af fravær skal ske for hvert barn for sig, eller om der skal ske en samlet vurdering, når der er flere børn med nedsat funktionsevne.
• Om en eventuel løbende tabt arbejdsfortjeneste har betydning for vurderingen af betydeligt omfang ved ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage.

Ankestyrelsen fastslår, at vurderingen af, om der er tale om fravær af betydeligt omfang, skal ske ud fra en samlet betragtning af forældrenes fravær. Dette gælder både, når der er flere børn med nedsat funktionsevne, og når der er en kombination af løbende og enkeltdagsfravær.

Principielle afgørelser

• Samlet vurdering ved flere børn: I den første sag hjemviste Ankestyrelsen sagen til kommunen. Kommunen skal foretage en konkret vurdering af forældrenes samlede fravær i forbindelse med begge døtres kontroller og undersøgelser. Det er det samlede fravær, der er afgørende for, om det overstiger grænsen for betydeligt omfang (tidligere praksis: 2-3 arbejdsdage om året).

• Sammenhæng mellem løbende og enkeltdagsfravær: I den anden sag ændrede Ankestyrelsen kommunens afgørelse og tilkendte borgeren ret til tabt arbejdsfortjeneste. Ankestyrelsen vurderede, at det løbende fravær på 2½ time om ugen sammenholdt med fraværet til 2-3 kontrolbesøg om året samlet set udgjorde et betydeligt fravær. Det har ingen betydning, om det løbende fravær og enkeltdagsfraværet varetages af forskellige forældre.

Ankestyrelsen understreger, at kompensationsprincippet indebærer, at forældre skal kompenseres for indtægtstab, der er en direkte følge af barnets nedsatte funktionsevne. Tidligere principafgørelser som C-38-06 og C-8-08, der afviste kompensation for fravær af begrænset omfang, er nu indarbejdet i denne nye principafgørelse.