Kontanthjælp: Udbetaling hver 14. dag og krav om vægttab

En borger havde gennem en længere årrække en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet og havde gentagne gange afbrudt arbejdsprøvninger grundet gener fra bevægeapparatet. I marts 1996 tiltrådte Ankestyrelsen et afslag på mellemste førtidspension, idet borgeren skønnedes at kunne påtage sig arbejde efter revalidering eller genoptræning.

I maj 1996 traf kommunen afgørelse om afslag på fortsat deltagelse i VUC. Samtidig besluttede kommunen, at borgeren skulle deltage i intensiv rygtræning og gennemføre et kontrolleret vægttab. Kommunen gjorde udbetaling af kontanthjælp betinget af, at borgeren hver 14. dag dokumenterede deltagelse i rygtræning og vægttab. Hvis dette ikke skete, ville kontanthjælpen ophøre. Kommunen begrundede den 14-dages udbetaling med begrundet tvivl om borgerens rådighed for arbejdsmarkedet, baseret på tidligere udeblivelser og manglende vilje til at følge anvisninger.

Nævnet fandt, at kommunen ikke havde hjemmel til at træffe afgørelse om 14-dages udbetaling eller at gøre kontanthjælpen betinget af et vægttab. Kommunen klagede til Ankestyrelsen og anførte, at de måtte have handlefrihed til at iværksætte alternative foranstaltninger, selv af personlig karakter, når borgeren havde modtaget overførselsindkomst i lang tid uden resultat. Kommunen mente, at inddragelse af økonomien i visse tilfælde var nødvendig for at motivere borgeren.

Ankestyrelsen fandt, at der ikke var hjemmel til at udbetale kontanthjælp med kortere intervaller end en måned, medmindre der var oplyst forhold, der viste, at ansøger ikke selv var i stand til at administrere kontante beløb. Dog kunne udbetaling for en kortere periode end en måned ske, hvis der forelå begrundet tvivl om, hvorvidt ansøger reelt stod til rådighed for arbejdsmarkedet, f.eks. ved afslag på arbejdstilbud eller aktivering, jf. SM O-103-94.

Ankestyrelsen fastslog videre, at der ikke var hjemmel til at gøre fortsat udbetaling af kontanthjælp betinget af, at borgeren fulgte et intensivt rygprogram og reducerede sin vægt. Dette skyldtes, at borgerens behov for kontanthjælp ikke var en følge af egentlig sygdom. Ankestyrelsen tiltrådte dermed nævnets afgørelse.

Principiel betydning

Denne afgørelse understreger, at kommuner ikke kan stille krav af så personlig indgribende karakter som vægttab som betingelse for kontanthjælp, medmindre det er en del af en aftale i en revalideringssituation, og at kontanthjælp som udgangspunkt skal udbetales månedsvis, medmindre modtageren ikke kan administrere beløbet, eller der er begrundet tvivl om rådighed for arbejdsmarkedet, jf. Aktivloven § 89.