Principielle afgørelser om personskadebegrebet i arbejdsskadesikringsloven

Ankestyrelsen har behandlet tre sager principielt for at afklare omfanget af personskadebegrebet i arbejdsskadesikringsloven. Sagerne omhandler forskellige typer af skader og deres anerkendelse som arbejdsulykker.

I den første sag pådrog en borger sig lænderygsmerter med facetledssyndrom under en løfteopgave, hvor en kollega slap grebet, og borgeren pludselig stod med hele byrden alene. Arbejdsskadestyrelsen havde oprindeligt afvist anerkendelse.

Den anden sag involverede en borger, der faldt 1 meter ned fra en stige og fik en revne i venstre lægbensknogle. Skaden blev behandlet på skadestuen, men der blev ikke fundet behov for yderligere bandagering eller tiltag. Arbejdsskadestyrelsen havde også her afvist anerkendelse.

Den tredje sag handlede om en borger, der fik et bidmærke i højre underarm under assistance med en psykisk syg person. Biddet resulterede i en blodansamling og hævelse, og efterlod et lille ar og en mindre fordybning i huden. Arbejdsskadestyrelsen havde ligeledes afvist anerkendelse i denne sag.

Ankestyrelsen har truffet afgørelse i de tre sager for at belyse udstrækningen af personskadebegrebet i arbejdsskadesikringsloven, jf. Lov om arbejdsskadesikring § 5 og Lov om arbejdsskadesikring § 6. Afgørelserne bygger på Højesterets praksis og principafgørelse 33-14, som fastslår en nedre grænse for, hvornår en personskade kan anerkendes som en arbejdsskade.

Ankestyrelsens afgørelser og principielle betydning

Ankestyrelsen vurderer, at personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven. Forbigående smerter, der ikke kræver behandling og går over af sig selv, vil normalt ikke være en personskade i lovens forstand. Sikrede skal godtgøre, at en hændelse har medført en skade eller forværring af en forudbestående lidelse i et omfang, der i sig selv udgør en personskade.