Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste som indtægt ved kontanthjælpsansøgning

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandlede to sager principielt for at afklare, hvorvidt en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, udbetalt som et større engangsbeløb, skal betragtes som formue eller indtægt i henhold til Aktivloven. Problemstillingen var relevant både når beløbet blev udbetalt under modtagelse af kontanthjælp, og når det var i behold ved ansøgningstidspunktet for kontanthjælp.

I den ene sag modtog borgeren 200.000 kr. i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, mens vedkommende allerede modtog kontanthjælp. I den anden sag modtog borgeren 111.696,30 kr. før ansøgning om kontanthjælp, men beløbet var stadig i behold, da ansøgningen blev indgivet. Begge kommuner havde vurderet, at erstatningen skulle medregnes i forsørgelsesgrundlaget.

Ankestyrelsen fastslog, at en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste skal betragtes som indtægt og ikke formue. Dette skyldes, at ydelsen træder i stedet for en arbejdsindkomst. Der er ingen hjemmel i Aktivloven til at se bort fra denne type erstatning, da den ikke er udtrykkeligt nævnt i lovens undtagelsesbestemmelser.

Ankestyrelsens afgørelser og principielle betydning

Ankestyrelsen stadfæstede kommunernes afgørelser, men med en ændret begrundelse. For begge sager betød det, at borgerne ikke havde ret til kontanthjælp, før erstatningsbeløbet var levet op. Dette er i overensstemmelse med princippet i Aktivloven § 11, stk. 2, om at borgeren ikke kan skaffe det nødvendige til sin forsørgelse, og at indtægter skal trækkes fra i hjælpen, jf. Aktivloven § 30, stk. 1. Reglerne om fradrag for formue i Aktivloven § 14 og indtægter i Aktivloven § 33 finder ikke anvendelse på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.