Principiel afgørelse om vurdering af fraværsrisiko ved § 56-aftaler

En lønmodtager med slidgigt i lænderyggen og læsion af nerve til højre skulder ansøgte om en § 56-aftale med sin arbejdsgiver. Lægen vurderede lidelsen som kronisk og medførte en væsentlig forøget fraværsrisiko. Borgeren havde haft mindst 10 sygedage inden for det seneste år.

Arbejdsopgaverne involverede tungt fysisk arbejde, som forværrede smerterne, og det var ikke muligt at undgå disse belastninger på arbejdspladsen på grund af få ansatte. Kommunen afslog aftalen med den begrundelse, at borgeren ville kunne udføre ikke-rygbelastende arbejde.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede kommunens afgørelse og godkendte § 56-aftalen.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen vurderede, at borgerens kroniske lidelser (slidgigt og nerveskade) medførte mindst 10 fraværsdage årligt i det nuværende arbejde.

Afgørelsen lagde vægt på:

• Lægens vurdering af kronisk lidelse og væsentlig forøget fraværsrisiko.
• Dokumenteret fravær på mindst 10 sygedage inden for det seneste år.
• Smerterne forværredes ved tungt fysisk arbejde, som ikke kunne undgås på arbejdspladsen.

Ankestyrelsen fastslog principielt, at fraværsrisikoen skal vurderes i forhold til lønmodtagerens aktuelle arbejdsopgaver. Det er uden betydning, om fraværet kunne mindskes ved at ændre arbejdsopgaver eller skifte arbejdsplads, hvis der ikke er mulighed for at undgå de belastende opgaver på den nuværende arbejdsplads. Dette er i overensstemmelse med Sygedagpengeloven § 56, som regulerer arbejdsgivers ret til refusion ved væsentligt forøget sygefravær grundet langvarig eller kronisk lidelse.