Principiel afgørelse om fleksjob til personer med meget begrænset arbejdsevne

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandlede principielt to sager for at afklare den nedre grænse for berettigelse til fleksjob efter de nye regler, der trådte i kraft den 1. januar 2013. Begge sager omhandlede borgere med varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne, hvor kommunen havde tilkendt fleksjob, men fagforbundene argumenterede for førtidspension. Problemstillingen var, hvorvidt borgerne med en meget begrænset arbejdsevne stadig kunne være berettiget til fleksjob frem for førtidspension.

I den ene sag havde borgeren depression og en emotionel ustabil personlighedsstruktur. Et praktikforløb viste en effektiv arbejdstid på cirka to timer om ugen fordelt på en halv time dagligt, hvor borgeren udførte lettere rengøring og piccolineopgaver.

I den anden sag havde borgeren rygproblemer efter en operation. Et afklaringsforløb viste en gennemsnitlig effektiv arbejdstid på 13,3 minutter pr. dag, fordelt på korte intervaller med pauser. Fagforbundet mente, at borgerens arbejdsevne var for ubetydelig til et fleksjob og burde indstilles til førtidspension.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede kommunernes afgørelser i begge sager og fastslog, at borgerne havde ret til fleksjob og ikke førtidspension. Udvalget vurderede, at selvom arbejdsevnen var aktuelt meget begrænset, var der fortsat mulighed for, at den kunne udvikles inden for en rimelig periode, jf. Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 70, stk. 2.

Begrundelse for fleksjob frem for førtidspension

Udvalget lagde vægt på følgende i vurderingen af udviklingspotentialet:

• Sag 1:
  • Borgeren havde udført arbejdsopgaver som lettere rengøring og piccolineopgaver med stor evne og vilje til at forstå og udføre praktiske instrukser samt mødestabilitet.
  • Praktikforløbet viste forbedring, da arbejdstid og opgaver blev fast aftalt.
  • Der var en vis behandlingsmulighed for depression og personlighedsstruktur.
  • Et fleksjob med stor kommunal støtte, herunder mentorstøtte, strukturerede opgaver og fast, meget begrænset arbejdstid, kunne give den nødvendige tryghed for udvikling.
• Sag 2:
  • Borgeren havde kunnet udføre visse arbejdsopgaver i korte intervaller.
  • Der var fortsat mulighed for medicinsk behandling og rygtræning, og en ny MR-scanning viste ingen tegn på ny prolaps eller arvæv efter operationen.
  • Det blev vurderet, at arbejdsevnen kunne udvikles til mere end få timers ugentligt arbejde, hvis der blev fundet et job med passende skånehensyn for ryggen.

Ankestyrelsen understregede, at kommunen løbende skal følge op på fleksjobbet efter Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 70 d og vurdere, om arbejdsevnen fortsat kan udvikles. Hvis udvikling ikke længere er mulig, skal kommunen overveje at indlede en sag om førtidspension, jf. Aktivloven § 74c.

Reglerne for fleksjob findes i Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 69, stk. 1 og Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 70, stk. 1, stk. 2 og stk. 3. Betingelserne for førtidspension er beskrevet i Pensionsloven § 16, stk. 1, stk. 2 og stk. 3.