Afslag på invalideydelser og præmiefritagelse efter arbejdsulykker - AP Pension

Klageren har via sin sparekasse tegnet en gruppelivsforsikring i AP Pension med dækning ved tab af erhvervsevne. Hun klager over, at selskabet har afvist at udbetale invalideydelser og yde præmiefritagelse i anledning af et anmeldt erhvervsevnetab.

Selskabet har udbetalt midlertidige ydelser i perioden 1/6 - 30/11 2011, men har afvist at udbetale yderligere efter dette tidspunkt med henvisning til, at klagerens generelle erhvervsevne efter dette tidspunkt ikke findes nedsat med mindst halvdelen.

Forsikringen giver ret til invalideydelser og præmiefritagelse, hvis erhvervsevnen varigt er nedsat med mellem 1/2 og 2/3 af den fulde erhvervsevne og halve ydelser, såfremt erhvervsevnen varigt er nedsat med mindst halvdelen af den fulde erhvervsevne. Der er en karenstid på 3 måneder.

Klageren, der er født i 1973, har afsluttet folkeskolen med 9. klasse i 1989. Efter et år som ung pige i huset og produktionsskole i gartneri- og træværksted har hun arbejdet i forskellige industrivirksomheder, men har ikke gennemført en egentlig uddannelse. Hun har derimod taget forskellige kurser, hvor hun bl.a. har fået truckkort. Herudover har hun i 2010 gennemgået et kursusforløb vedrørende sikkerhed omkring elektrisk installation, miljøkursus, mobbekursus og brandkursus. Hun har endvidere lært at bruge lagerstyringsprogrammet SAP.

Det fremgår af sagen, at klageren havde ansættelse på fabrik, hvor hendes arbejde bestod i at skære glasfiberduge i bestemte længder for herefter at læsse dugene på paller og køre pallerne hen til reoler, hvor de blev stablet. Den 24/4 2008 kørte en kollega i truck ind i hendes stabler. Hun blev herved slynget kraftigt bagover og straks efter forover. Hun mærkede umiddelbart ikke noget videre og fik herefter pallen afleveret. Hun fik senere tiltagende smerter i nakken og i ryggen mellem skulderbladene strålende op mod baghovedet samt ned mod lænden. Hun var ikke sygemeldt grundet traumet i de følgende måneder, selv om smerterne og hovedpinen fortsatte.

Den 3/7 2008 var klageren udsat for en ny arbejdsskade, hvor hun i forbindelse med støvsugning af en støbeform snubler over en skinne i gulvet med det resultat, at hun falder og tager fra med den strakte venstre arm. Hun udvikler efterfølgende smerter dels fra venstre hånds fingre og dels fra håndleddet, men især fra venstre skulder, som hun samtidig har besvær med at bevæge. Hun var heller ikke sygemeldt i forbindelse med denne hændelse, selv om symptomerne også her fortsatte.

Arbejdsskaderne blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. Styrelsen foranledigede klageren undersøgt af speciallæge i neurokirurgi, der i erklæring af 7/4 2010 bl.a. har anført en beskrivelse af klagerens gener.

Klageren var yderligere udsat for en arbejdsulykke den 2/9 2010, hvor hun fik 380 volt op gennem venstre arm. Siden da forværredes smerterne i venstre arm, ligesom hun får krampefornemmelse i 3., 4. og 5. finger, når hun bruger venstre arm. Arbejdsskadestyrelsen har angiveligt givet afslag på méngrad og erhvervsevnetab i forbindelse hermed.

Udover disse skader lider klageren af håndeksem, som Arbejdsskadestyrelsen har vurderet til en méngrad på 10 % i udtalelse af 8/11 2010, men uden tab af erhvervsevne på 15 % og dermed krav på erstatning for tab af erhvervsevne for denne lidelse.

Klageren blev sygemeldt den 17/2 2011.

Klageren har ifølge selskabets oplysninger indsendt ansøgning om udbetaling ved tab af erhvervsevne, som selskabet har besvaret i brev af 26/11 2011, hvor selskabet bevilgede midlertidig invalidepension fra 1. juni 2011 til 1. september 2011, som efterfølgende blev forlænget til 30/11 2011.

Arbejdsskadestyrelsen har i udtalelse af 30/7 2012 vurderet, at erhvervsevnetabet er 25 %.

I kommunalt regi er der blevet udarbejdet ressourceprofil, og det fremgår bl.a. heraf den 10/8 2012 vedrørende klagerens eget arbejdsmarkedsperspektiv, at hun ikke tror, at hverken ordinært arbejde eller fleksjob er en realistisk mulighed for hende, og at hun ser førtidspension som eneste realistiske mulighed.

Der er udarbejdet samlet vurdering af klageren i kommunalt regi den 11/8 2012, og det fremgår bl.a. heraf, at klageren blev sygemeldt den 17. februar 2011, og at der er tale om et langvarigt sygeforløb, hvor klageren har deltaget i relevant udredning og behandling. Kommunen har som følge heraf i brev af 16/8 2012 meddelt klageren bevilling af retten til et fleksjob.

Selskabet har fastholdt sin afgørelse over for klageren, og hun har derfor indsendt klageskema til nævnet den 25/9 2012 med krav om månedlige invalideydelser og præmiefritagelse. Til støtte herfor har hun anført, at hun efter 3 arbejdsulykker er gået fra et almindeligt arbejde til et flexjob tilkendt af kommunen den 17/8 2012, og at hun har mange skånehensyn og alle hendes skader har udviklet fibromyalgi.

Selskabet har over for nævnet i brev af 18/10 2012 fastholdt sin afgørelse og har til støtte herfor bl.a. anført, at klageren i perioden fra 1. juni 2011 til og med 30. november 2011 modtaget udbetaling af invalidepension efter reglerne om midlertidig erhvervsevnenedsættelse, og at sagen drejer sig om, hvorvidt klageren er berettiget til invalideydelser efter reglerne om varig erhvervsevnenedsættelse fra den 1. december 2011.

Nævnet har gennemgået de lægelige og kommunale oplysninger i sagen og oplysningerne om klagerens muligheder for at udnytte sin resterhvervsevne. Nævnet finder på baggrund heraf, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hendes erhvervsevne varigt er nedsat med mindst halvdelen.

Derfor bestemmes: Klageren får ikke medhold.