Afgørelse vedrørende afslag på udbetaling af invalideydelse - Erhvervsevnenedsættelse ikke tilstrækkeligt dokumenteret

Sagen drejer sig om en forsikringstager, født i 1959, der har en pensionsordning med forsikring ved tab af erhvervsevne i SEB Pension. Klageren, der er ufaglært, har arbejdet som fabriksmedarbejder frem til 2009, hvorefter hun blev sygemeldt grundet smerter i knæet og afskediget som følge af nedskæringer. Efterfølgende har hun været i flere praktikforløb og blev i 2010 visiteret til fleksjob. I 2012 blev hun tilkendt førtidspension med virkning fra 1. juli 2012.

Klagerens påstand

Klageren, repræsenteret af sin advokat, klager over SEB Pensions afslag på at yde dækning ved tab af erhvervsevne fra 1. juli 2012. Advokaten kræver, at selskabet anerkender, at klagerens erhvervsevne er nedsat med mindst 2/3 fra denne dato, og at hun derfor er berettiget til udbetaling af fuld ydelse i henhold til erhvervsevneforsikringen samt præmiefritagelse. Klageren henviser til en række helbredsmæssige udfordringer, herunder slidgigt i ryggen, diskusprolapser, skulderproblemer og knæsmerter, der tilsammen har ført til en betydelig fysisk nedslidning.

Selskabets argumentation

SEB Pension har afvist at yde forsikringsdækning, idet de mener, at det ikke er dokumenteret, at klagerens erhvervsevne er nedsat med mindst 2/3. Selskabet argumenterer for, at klagerens gener fra bevægeapparatet ikke har det omfang, som advokaten giver udtryk for, og at generne ikke spiller en større rolle i forhold til fysisk mindre belastende jobs, hvor der tages de rette hensyn. Selskabet bestrider, at klagerens sygemelding i 2009 primært var helbredsbegrundet, og anfører, at klageren har resigneret i forhold til at opnå en stilling som pædagogmedhjælper. SEB Pension deler ikke Industriens Pensions opfattelse af, at klagerens erhvervsevne er varigt nedsat med mere end to tredjedele.

Ankenævnet for Forsikring giver ikke klageren medhold, da det ikke er dokumenteret, at klagerens generelle erhvervsevne efter den 1. juli 2012 er nedsat med 2/3 eller derover.

Nævnet lagde vægt på:

• Klageren under virksomhedspraktikker har kunnet arbejde et vist antal timer under hensyntagen til skånehensyn, og at der kun har været begrænset sygefravær.
• Speciallægeerklæringen af 12. oktober 2010, hvoraf det fremgår, at der primært er tale om bevægeindskrænkning i lænden betinget af lettere degenerative forandringer uden rodpåvirkning, og i nakken er der ligeledes bevægeindskrænkning uden tegn til rodtryk. Speciallægen konkluderede, at en ugentlig arbejdstid på 20 timer skulle være opnåelig.
• Speciallægeerklæringen af 22. april 2013, hvor det er noteret, at der er fuld bevægelighed i klagerens nakke, og at der ikke blev fundet objektive fund svarende til generne. Speciallægen skønnede, at de degenerative gener i klagerens ryg gør hende uegnet til hårdt fysisk arbejde.

Nævnet fandt herefter, at det ikke var godtgjort, at klageren ikke er i stand til at tjene mere end 1/3 af, hvad der er sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer med lignende uddannelse, alder og køn. Det forhold, at klageren er tilkendt offentlig førtidspension, kunne ikke føre til et andet resultat.