Afgørelse om afviklingsperiode ved ophør af tabt arbejdsfortjeneste grundet barnets alder

En borger modtog kompensation for tabt arbejdsfortjeneste for at passe sit barn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Kommunen havde bevilget ydelsen indtil dagen før barnets 18-års fødselsdag.

Borgeren klagede over kommunens fastsættelse af en stopdato og mente at have ret til en 3-måneders afviklingsperiode efter ophør af ydelsen. Borgeren henviste til reglerne om afviklingsperiode i bekendtgørelsen om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom og til Serviceloven § 43 om supplerende ydelse ved ledighed.

A Kommune fastholdt sin afgørelse og anførte, at barnet overgik til voksenreglerne ved 18 år, og at formålet med afviklingsperioden var opfyldt, da ophøret var varslet med 7,5 måneder.

Ankestyrelsen stadfæstede kommunens afgørelse og fastslog, at der ikke er ret til en afviklingsperiode, når kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ophører, fordi barnet fylder 18 år.

Begrundelse for afgørelsen

• Ankestyrelsen lagde vægt på, at retten til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter Serviceloven § 42 er betinget af, at man forsørger et barn under 18 år. Ydelsen er således knyttet til forsørgelsespligten og ophører dagen før barnet fylder 18 år.
• Bestemmelsen i Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom § 15 om afviklingsperiode skal fortolkes i overensstemmelse med Serviceloven § 42. Derfor gælder afviklingsperioden ikke, når ophøret skyldes, at barnet fylder 18 år.
• Henvisningen til Serviceloven § 43 var ikke relevant, da denne bestemmelse omhandler supplerende ydelse ved ledighed fra et deltidsarbejde, der er kombineret med tabt arbejdsfortjeneste, og ikke ledighed som følge af ophør af selve den tabte arbejdsfortjeneste.
• Ankestyrelsen bemærkede, at kommunen har pligt til at rådgive og vejlede borgeren om ophøret af kompensationen og barnet om overgangen til voksenbestemmelserne.