Forbrugerklagenævnet: Forventning om gratis reparation inden for reklamationsperioden

En forbruger købte en computer den 30. september 2004. Knapt to år senere, den 25. september 2006, holdt computeren op med at virke. Forbrugeren reklamerede straks til sælgeren, som herefter reparerede computeren.

Kort efter reparationen modtog forbrugeren en regning på 3.740,50 kr. for den udførte reparation. Forbrugeren afviste at betale regningen med henvisning til, at computeren stadig var omfattet af reklamationsretten på reparationstidspunktet. Sælgeren fastholdt derimod kravet om betaling med den begrundelse, at fejlen ikke havde været til stede på leveringstidspunktet, hvilket ifølge sælgeren var en forudsætning for vederlagsfri afhjælpning.

Forbrugeren valgte at indbringe sagen for Forbrugerklagenævnet for at få afgjort tvisten.

Forbrugerklagenævnet lagde til grund, at forbrugeren reklamerede over computeren den 25. september 2006, hvilket var inden for den 2-årige reklamationsfrist efter levering af computeren.

Forbrugerens forventning om vederlagsfri afhjælpning

Nævnet fastslog, at en forbruger, der indleverer en vare til reparation inden for den 2-årige reklamationsfrist i Købeloven § 83, som udgangspunkt er berettiget til at forvente, at reparationen er gratis. Hvis sælgeren mener, at forbrugeren ikke har krav på vederlagsfri afhjælpning, påhviler det sælgeren at sikre sig bevis for, at køberen ønsker reparationen udført, selvom køberen skal betale herfor.

Bevisbyrden for aftale om betaling

Sælgeren forklarede, at forbrugeren både telefonisk og mundtligt i forretningen var blevet oplyst om, at der ville blive opkrævet et beløb for reparationen. Forbrugeren benægtede derimod at være blevet informeret om, at reparationen ikke var omfattet af reklamationsretten, før den blev udført.

Nævnets flertal (tre nævnsmedlemmer) fandt, at sælgeren, mod forbrugerens benægtelse, ikke havde løftet bevisbyrden for, at forbrugeren havde accepteret at skulle betale for reparationen. Som følge heraf var sælgeren ikke berettiget til at kræve betaling.

Mindretallets synspunkt

Et mindretal (to nævnsmedlemmer) fandt, at sagen burde afvises som bevisuegnet på grund af parternes modstridende forklaringer om informationen forud for reparationen. Mindretallet mente, at parterne burde afgive forklaring under strafansvar.

Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, og den erhvervsdrivende blev pålagt at betale sagsomkostninger til Forbrugerstyrelsen.