Tilbagebetaling af børnetilskud - Samlivsforhold og vejledningspligt

Sagen omhandlede en mand, der havde modtaget ordinært og ekstra børnetilskud til sit særbarn, selvom han var flyttet sammen med moderen til et af hans andre børn. Denne samlivsform burde have medført ophør af tilskuddet.

Fejlen opstod, da manden flyttede til kommunen og blev registreret som modtager af børnetilskud fra sin tidligere kommune. Selvom kommunen blev informeret om samlivet og meddelte samleveren, at børnetilskud til deres fællesbarn ville ophøre, fortsatte udbetalingen til mandens særbarn.

Da manden og samleveren flyttede fra kommunen, opdagede kommunen den fejlagtige udbetaling og krævede ydelserne tilbagebetalt. Ankenævnet stadfæstede kommunens afgørelse, idet de fandt, at der var skabt en begrundet formodning for et ægteskabslignende forhold, som manden ikke havde afkræftet. Sagen blev behandlet principielt for at afklare kommunens tilbagebetalingsadgang, når kommunen har haft kendskab til den manglende berettigelse.

Ankestyrelsen fandt, at betingelserne for at kræve tilbagebetaling af ordinært og ekstra børnetilskud for januar, april og juli kvartaler 1996 ikke var opfyldt. Dette skyldtes, at det ikke var godtgjort, at manden havde modtaget ydelserne mod bedre vidende, jf. Børnetilskudsloven § 24, stk. 2.

Ankestyrelsens begrundelse

Ankestyrelsen lagde vægt på flere forhold:

• Kommunen havde udbetalt ydelserne efter mandens flytning til samleverens adresse uden at yde tilstrækkelig vejledning om betingelserne for ret til børnetilskud.
• Kommunen havde meddelt mandens samlever, at børnetilskud til deres fællesbarn ville ophøre på grund af samlivet, hvilket indikerede kendskab til samlivsforholdet.

Ankestyrelsen konkluderede, at kommunen ikke havde ydet den fornødne vejledning og havde udbetalt ydelserne, selvom den var opmærksom på mandens samlivsforhold. Kommunen blev derfor anset for at være nærmest til at bære risikoen for den fejlagtige udbetaling. Ankestyrelsen ændrede dermed ankenævnets afgørelse.