Tilbagebetaling af kontanthjælp grundet tilsidesættelse af oplysningspligt

En familie, der var kommet til Danmark som flygtninge i 1991, havde modtaget kontanthjælp siden deres bosættelse. Begge ægtefæller underskrev i januar 1991 en erklæring om oplysningspligt, som var oversat til deres hjemlands sprog, og som specifikt nævnte indtægter fra udlandet. Ansøger benægtede i maj 1996 at have formue eller indtægt og underskrev et sandheds- og anmeldelsesskema.

I april 1998 oplyste ansøger, at han havde købt en tankstation med en egenkapital på 600.000 kr., som stammede fra et familielån. Kommunen krævede yderligere oplysninger, da ansøger havde modtaget kontanthjælp i flere år. Det blev afsløret, at ansøger i oktober og december 1997 havde modtaget to overførsler fra udlandet, hver på ca. 300.000 kr., som han oplyste var til køb af en benzintank. En del af pengene blev indsat på børnenes konti.

Ansøger forklarede, at pengene var et lån fra hans svigerfar, og at der ikke forelå et lånedokument af æresmæssige årsager. Han oplyste desuden, at han fordelte beløbet mellem sine børn, da han frygtede at miste retten til kontanthjælp, hvis kommunen fik kendskab til de store beløb. Kommunen krævede herefter den udbetalte kontanthjælp fra oktober 1997 tilbagebetalt og anmeldte ansøger til politiet for socialt bedrageri. Ansøger klagede og henviste til kulturelle forskelle vedrørende lån og til, at politiet havde opgivet påtale.

Ankestyrelsen tiltrådte kommunens afgørelse om, at ansøger og dennes ægtefælle skulle tilbagebetale den modtagne kontanthjælp fra oktober 1997, jf. Aktivloven § 91.

Ankestyrelsen fandt det godtgjort, at ansøger mod bedre vidende havde undladt at oplyse kommunen om sine formueforhold. Dette blev underbygget af, at ægtefællerne i 1991 havde underskrevet en oversat erklæring om oplysningspligt, og at ansøger i 1996 var blevet informeret om sandheds- og anmeldelsespligten.

Det blev lagt vægt på, at ansøger frit kunne disponere over de modtagne beløb, hvilket blev dokumenteret ved, at en del af pengene blev indsat på børnenes konti. Ansøgers egen forklaring om, at han fordelte pengene af frygt for at miste kontanthjælpen, bekræftede, at han var klar over sin oplysningspligt.

Ankestyrelsen fastslog, at politiets beslutning om at opgive påtale for overtrædelse af straffelovens § 279 ikke havde betydning for spørgsmålet om tilbagebetalingspligt efter aktivlovens regler. Begrundelsen herfor er, at der stilles forskellige beviskrav i civilprocessen (tilbagebetaling) og strafferetten (bedrageri). I straffesager skal skyld sandsynliggøres ud over enhver rimelig tvivl, hvilket ikke gælder for tilbagebetalingsreglen i Aktivloven § 91.