Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Et ægtepar fik i juli måned udskiftet vandmåleren i deres rækkehus. Kort efter udskiftningen og under en ferie registrerede måleren et usædvanligt højt forbrug på 69 m3. Ved hjemkomst reklamerede ægteparret straks til vandværket, som udskiftede måleren igen og testede den oprindelige måler på eget laboratorium. Vandværket fastholdt dog kravet om betaling for det registrerede forbrug, da laboratoriet ikke fandt fejl ved måleren.
Ægteparret indbragte sagen for Forbrugerklagenævnet. Under nævnets behandling af sagen fremkom det, at vandværkets laboratorium, som var akkrediteret af DANAK (Danmarks nationale akkrediteringsorgan), ikke havde fulgt den korrekte testprocedure for vandmåleren. Testen var udført ved højt vandflow efterfulgt af lavt flow, i stedet for omvendt, hvilket DANAK bekræftede kunne medføre et forkert testresultat. DANAK oplyste desuden, at laboratoriet var uafhængigt af vandværket på grund af sin akkreditering.
Det blev yderligere oplyst, at vandværkets laboratorium havde bortskaffet den omtvistede vandmåler, mens klagesagen verserede. Dette umuliggjorde yderligere undersøgelser af måleren.
Forbrugerklagenævnet fandt, at det registrerede vandforbrug i den omtvistede periode var ca. 10-12 gange højere end det normale forbrug, og at dette skete i en periode, hvor ægteparret størstedelen af tiden var bortrejst. Der var ingen indikationer på unormale brugsomstændigheder, såsom løbende toiletter.
Nævnet lagde vægt på DANAK's oplysninger om, at vandværkets laboratorietest ikke havde fulgt den korrekte procedure, og at dette kunne have medført et forkert testresultat. Det kunne ikke udelukkes, at snavs eller lignende var blevet bortskyllet fra vandmåleren under testen, hvilket havde forårsaget en fejlregistrering af forbruget. Hertil kom, at vandværkets laboratorium havde bortskaffet vandmåleren, hvilket forhindrede yderligere undersøgelser.
På baggrund af DANAK's oplysninger og det markant højere forbrug, der blev registreret i forbindelse med udskiftningen af måleren og straks normaliseredes efter genudskiftningen, fandt nævnet det overvejende sandsynligt, at måleren havde fejlregistreret forbruget som følge af snavs. Forbrugerklagenævnet gav derfor ægteparret medhold i, at vandværket ikke var berettiget til at opkræve fuld betaling for det registrerede forbrug.
Betalingen for vandforbruget i den omtvistede periode blev skønsmæssigt fastsat til 2.250 kr. af det oprindeligt opkrævede beløb på 5.609,78 kr. Ægteparret blev desuden tilkendt renter af tilbagebetalingskravet fra den 11. juni 2005, i henhold til . Vandværket blev endvidere pålagt at betale sagsomkostninger til Forbrugerstyrelsen.
De mest interessante sager fra de sidste tre nævnsmøder var fra både el- og gasområdet.

Sagen omhandler en klage over Energitilsynets afgørelse vedrørende en elregning fra Københavns Energi. Klageren bestred en elregning på 4.782,42 kr. for et forbrug på 2.970 kWh i et kolonihavehus i Kastrup i perioden fra 30. juni 2003 til 30. juli 2003, hvilket klageren anså for at være ekstremt højt og urealistisk.
Klageren anførte, at det påståede forbrug var usandsynligt, da der hverken var køleskab eller TV i havehuset i den pågældende periode. Klageren fremhævede, at det samlede forbrug for hele året fra 30. juni 2003 til 30. juni 2004 kun var 670 kWh, og at klageren altid sparede på energien, hvilket også kunne ses på elregningen for klagerens lejlighed. Klageren afviste desuden at have afslået en kontrol af elmåleren, som Energitilsynet havde anført.
Nævnet har behandlet en klage over bortskaffelse af en elmåler og krav om nedsættelse af elregningen grundet tvivl om målerens nøjagtighed.
Ankenævnet på Energiområdets årsberetning for 2017 præsenterer statistikker over klagesager, sagsbehandlingstider og vigtige tendenser inden for el-, gas- og varmeforsyning.
Energitilsynet havde oprindeligt afvist at vurdere, om det registrerede forbrug stemte overens med det faktiske, da dette ville indebære en bevisbedømmelse, der måtte henvises til domstolene. Energitilsynet fandt ikke grundlag for at rette indvendinger mod Københavns Energis fremgangsmåde i henhold til elforsyningsloven § 77, stk. 1, jf. § 6, stk. 3. Københavns Energi fastholdt, at det registrerede forbrug kunne være korrekt, især hvis elvarmere havde været tændt, og tilbød fortsat en målerkontrol mod et gebyr på 500 kr. + moms, hvis måleren viste sig at være i orden.
Sagen blev behandlet med udgangspunkt i elforsyningsloven § 6, stk. 4, som fastslår, at kollektive elforsyningsvirksomheder skal stille ydelser til rådighed på gennemsigtige, objektive, rimelige og ikkediskriminerende vilkår. Københavns Energis leveringsbestemmelser, pkt. 6.7, angiver, at en måler anses for at registrere korrekt, hvis fejlvisningen ikke er større end ± 4 %. Hvis en kunde kræver undersøgelse, og måleren er inden for tolerancen, afholder kunden omkostningerne.
Energiklagenævnet henviste til tidligere praksis fra Vestre Landsret og Konkurrenceankenævnet (nu Energiklagenævnet), som konsekvent har lagt vægt på, om der er påvist fejl ved elmåleren. Hvis måleren er fundet i orden, anses en bedømmelse af misforhold mellem registreret og faktisk forbrug for at være en bevismæssig bedømmelse, der henhører under domstolene. Dette er også i tråd med tidligere afgørelser fra Energiklagenævnet, herunder j.nr. 11-114 og j.nr. 11-142, som understreger, at nævnet kun kan tage stilling til bevisspørgsmål, hvis de kan oplyses gennem forvaltningsmyndighedernes midler, og ellers må henvises til domstolsbehandling. Desuden er det fastslået, at kontrol af elmålere skal udføres af akkrediterede værksteder i henhold til Bekendtgørelse om kontrol med elmålere, der anvendes til måling af elforbrug § 4, stk. 3.

En klager indgav en klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet vedrørende en opkrævning på 2.904 kr. for kontrol af en vand...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Energitilsynets afgørelse vedrørende en elregning fra NESA, hvor klageren bestred et usædv...
Læs mere