Afgørelse om afslag på hjælp til studierejse for kunstmalerstuderende

En borger, der var godkendt til revalidering som kunstmaler, søgte kommunen om hjælp til udgifter i forbindelse med en studierejse til New York. Rejsen, der kostede 5.565 kr. (egenbetaling 3.100 kr. efter tilskud fra uddannelsesstedet), omfattede besøg på gallerier, udstillinger, museer og forelæsninger. Alle lærere og størstedelen af eleverne deltog.

Uddannelsesstedet oplyste, at studierejser var en vigtig og traditionel del af undervisningen, og at de studerende blev vurderet på studieaktivitet, hvori rejser indgik. Der var ingen afgangseksamen. Borgeren havde tidligere deltaget i en anden studietur.

Kommunen afslog ansøgningen med henvisning til, at rejsen ikke var nødvendig for at færdiggøre uddannelsen, jf. Aktivloven § 63. Det Sociale Nævn ændrede afgørelsen og bevilgede hjælp, idet de lagde vægt på rejsens betydning for studieaktiviteten og vurderingen af de studerende.

Kommunen klagede til Ankestyrelsen og anførte, at retsgrundlaget efter Aktivloven § 63 krævede, at udgiften var nødvendig, ikke blot rimelig og naturlig. Sagen blev behandlet principielt for at afklare, om en studietur af denne art var et nødvendigt led i uddannelsen til kunstmaler.

Ankestyrelsen fandt, at borgeren ikke var berettiget til hjælp til studierejsen til New York i henhold til Aktivloven § 63, stk. 1. Bestemmelsen fastslår, at der kun kan ydes hjælp til særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller nedsat funktionsevne.

Ankestyrelsen lagde vægt på følgende forhold:

• Studierejsen var ikke obligatorisk, selvom den blev betragtet som en væsentlig del af undervisningen.
• Borgeren ville kunne gennemføre sin uddannelse som kunstmaler uden at deltage i denne specifikke rejse.
• Uddannelsesstedet ydede tilskud til rejsen, og borgeren havde allerede deltaget i en tidligere studietur.

På baggrund heraf vurderede Ankestyrelsen, at udgiften på 3.100 kr. ikke kunne anses for en nødvendig følge af uddannelsen. Ankestyrelsen ændrede dermed Det Sociale Nævns afgørelse og stadfæstede kommunens oprindelige afslag. Den allerede modtagne hjælp skulle dog ikke tilbagebetales, jf. Retssikkerhedsloven § 69.