Tvist om ejerskifteforsikringsdækning for skimmel bag ikke-beskrevne forsatsvægge

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning fra en ejerskifteforsikring med udvidet dækning. Kernen i sagen er, hvorvidt forsikringen skal dække udbedring af massiv skimmelvækst fundet bag fejlmonterede forsatsvægge, som ikke alle var beskrevet i tilstandsrapporten.

Sagens baggrund

Klageren købte en ejendom fra 1931 og tegnede en 5-årig ejerskifteforsikring. I august 2022, i forbindelse med en renovering, opdagede klageren massiv skimmelvækst bag forsatsvægge i flere rum i stueplan og kælder. Tilstandsrapporten nævnte kun forsatsvægge i stuen og på 1. sal som en uhensigtsmæssig konstruktion med risiko for fugtophobning, men ikke i de øvrige rum, hvor skaden blev fundet.

Parternes påstande

Klagerens argumenter

Klageren gør gældende, at de fejlmonterede forsatsvægge med utæt dampspærre udgør en dækningsberettiget skade, som har forårsaget skimmelvæksten. Da de fleste af de berørte vægge ikke var nævnt i tilstandsrapporten, mener klageren, at selskabets policeforbehold ikke gælder for disse områder. Klageren har fremlagt tekniske rapporter, der dokumenterer fejlkonstruktionen og skimmelvæksten, og kræver dækning for udbedring samt omkostninger til teknisk og juridisk bistand.

Selskabets argumenter

Dansk Boligforsikring afviser dækning med flere begrundelser:

• Konstruktionen med forsatsvægge er sædvanlig og tidstypisk for en bygning fra 1931, og det er almindeligt kendt, at den medfører risiko for fugt og skimmel.
• Policeforbeholdet, der er baseret på tilstandsrapportens anmærkning om vægbeklædning i stue og på 1. sal, gælder for hele stueetagen.
• For kælderen var der i forvejen anmærkninger om fugt, hvorfor klageren burde have forventet problemer.
• Klageren har ikke bevist, at der på overtagelsestidspunktet var en dækningsberettiget skade eller et massivt skimmelangreb, der i sig selv kunne udgøre en skade.
• Selskabet anfører desuden, at klageren alligevel havde planlagt en større renovering, hvorfor visse omkostninger til nedrivning ikke kan pålægges forsikringen.

Klageren får ikke medhold.

Nævnet bemærker indledningsvist, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger et forhold, som udgør en dækningsberettiget skade. Det kan ikke i sig selv anses for at udgøre en skade, at der påvises håndværksmæssige mangler eller uhensigtsmæssigheder ved udførelsen af en bygningsdel. Afgørende er, om forsikringens skadebegreb er opfyldt.

Forsatsvægge i stueplan

Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved forsatsvæggene i stueplan, der udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet har lagt vægt på, at formuleringen i tilstandsrapportens punkt 8.2 efter en umiddelbar sproglig fortolkning omfatter hele stueplanet, idet "stue" er en gængs betegnelse for stueplanet. I rapporten advares der mod, at konstruktionen med forsatsvægge er uhensigtsmæssig, da der kan ske fugtophobning. Dette er netop den skadefølge, klageren har anmeldt. Klageren har således haft mulighed for at tage denne skadefølge i betragtning før købet. Derudover har selskabet i policen taget et konkret forbehold for skader relateret til punkt 8.2. Der er derfor ikke grundlag for at pålægge selskabet at yde dækning for forholdet.

Forsatsvægge i kælderen

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved forsatsvæggene i kælderen, der udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade, ud over det lokale skadeforhold med opstigende grundfugt i én forsatsvæg, som selskabet har anerkendt. De anmeldte forhold er tilstrækkeligt beskrevet i tilstandsrapportens punkt 5.2, hvor det fremgår, at der er "fugtopstigning og fugtgennemtrængning i kældervægge samt løst og afskallet puds", og at dette er almindeligt for bygninger af denne alder. Klageren var dermed advaret mod fugt i kældervæggene. Den omstændighed, at en rådgiver efterfølgende vurderer, at opsætningen af forsatsvægge medfører en øget fugtophobning, kan ikke føre til en anden vurdering.

Den udvidede dækning

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at der er tale om "ulovlige bygningsindretninger i strid med bygningslovgivningen (byggelov og dertil hørende offentligretlige forskrifter som for eksempel bygningsreglement)", hvis ulovligheden var til stede på opførelsestidspunktet. Nævnet lægger vægt på selskabets besigtigelsesnota, hvor det vurderes, at opsætningen ikke er udført i strid med gældende lovgivning på opførelsestidspunktet.

Skimmelsvamp

Ved anmeldelse af skimmelsvamp er det en betingelse for dækning, at svampen enten 1) udgør en følgeskade af en dækningsberettiget skadeårsag, eller 2) at der er tale om et massivt skimmelangreb, som i sig selv på overtagelsestidspunktet nedsatte ejendommens værdi eller brugbarhed nævneværdigt.

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at skimmelforekomsten er en følgeskade til en dækningsberettiget skadesårsag. Ligeledes finder nævnet det ikke bevist, at der på overtagelsestidspunktet var tale om et massivt skimmelangreb, der opfylder kravene for dækning. Nævnet lægger vægt på, at der ikke er konstateret påvirkning af indeklimaet, og at skaden blev anmeldt knap 4 år efter overtagelsen. Skimmelforekomsten i sig selv udgør derfor ikke en dækningsberettiget skade.

Udgifter til teknisk bistand og sagsbistand

Nævnet finder efter sagens udfald og forløb ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække klagerens udgifter til teknisk bistand og sagsbistand.