Command Palette

Search for a command to run...

Renseris erstatningsansvar for skade på skindjakke grundet manglende oplysning om risiko ved rensning

Dato

5. oktober 2004

Nævn

Forbrugerklagenævnet

Eksterne links

Læs hele sagen

Kategori

Tøj, sko, tekstil og skind

Højdepunkt

Skindjakkes kanter ødelagt ved rensning Renseren burde have oplyst forbrugeren om

En forbruger købte i 2001 en skindjakke til 1.700 kroner. Efter knapt et år blev jakken indleveret til rensning, hvorved jakkens kanter, der viste sig at være af plast, blev ødelagt. Jakken var mærket med, at den kunne tåle skindrens.

Da den på købstidspunktet gældende 1-årige reklamationsfrist var udløbet, kunne sælgeren af jakken ikke længere gøres ansvarlig for den mangelfulde mærkning. Forbrugeren krævede derfor jakken erstattet af renseriet samt rensevederlaget retur. Renseriet afviste forbrugerens krav, hvorefter sagen blev forelagt Forbrugerklagenævnet.

Forbrugerklagenævnet besigtigede ruskindsjakken og lagde på baggrund af besigtigelsen og den sagkyndiges erklæring til grund, at jakkens påsyede plastkanter var tørret ud og knækkede ved berøring. Det fremgik alene af den isyede renholdelsesanvisning, at jakken skulle kemisk renses, hvilket ifølge den sagkyndige indebærer en almindelig skindrens i perklor med olier eller i kulbrinte. Klageren oplyste, at det var første gang, jakken blev indleveret til rens.

Den sagkyndige erklærede, at plastkanter ikke tåler almindelig skindrens med perklor på længere sigt, da de vil blive stive og hårde. Det blev også oplyst, at det ved billigere skindvarer er mere almindeligt at anvende plastkanter end skindkanter, og at skind altid vil ændre farve ved rensning.

Nævnets flertal

Tre nævnsmedlemmer fandt, at renseriet som fagmand ved indleveringen burde have oplyst klageren om risikoen for, at kanterne, hvis de var af plast, ikke ville kunne tåle en rensebehandling. Da renseriet ikke havde oplyst klageren om dette, fandt flertallet, at renseriet var erstatningsansvarlig over for klageren for det tab, der herved var påført hende. Erstatningen blev skønsmæssigt fastsat til 1.000 kroner, inklusiv det erlagte rensevederlag, under hensyn til jakkens alder og købspris.

Nævnets mindretal

To nævnsmedlemmer fandt ikke, at der påhvilede renseriet en sådan oplysningspligt, og at renseriet derfor ikke kunne pålægges et erstatningsansvar. Disse medlemmer fandt derfor, at klageren ikke burde gives medhold i det fremsatte krav.

Lignende afgørelser