Ugyldig aftale pga. uanmodet henvendelse efter udfyldelse af blanket på marked

Et ægtepar udfyldte på et marked en "Behovsanalyse af indeklima"-blanket for at deltage i en lodtrækning om et gavekort på 500 kr. Blanketten indeholdt spørgsmål om indeklima og en mulighed for at modtage en "gratis og uforpligtende fremvisning" af produkter.

Salgsproces og Finansiering

Kort tid efter udfyldelsen af blanketten rettede den erhvervsdrivende (indklagede 1) telefonisk henvendelse til ægteparret for at aftale en fremvisning af produkter i deres hjem. Under dette hjemmebesøg købte forbrugerne en støvsuger og en luftrenser til en samlet pris af 23.000 kr. Lånet til købet blev finansieret af en finansieringsvirksomhed (indklagede 2). Låneaftalen blev indgået ved, at den erhvervsdrivende medbragte en låneansøgning, som ægteparret underskrev, hvorefter den erhvervsdrivende stod for den videre proces. Lånebeløbet blev udbetalt direkte fra finansieren til den erhvervsdrivende.

Reklamation og Klage

Ca. fire måneder efter modtagelsen af produkterne reklamerede forbrugerne over, at støvsugerens sugeevne ikke levede op til det lovede, og at luftrenseren larmede. Reklamationen blev gentaget tre måneder senere. Omkring et år og fem måneder efter købsaftalens indgåelse indbragte forbrugerne sagen for Forbrugerklagenævnet. De gjorde gældende, at produkterne ikke levede op til de stillede forventninger, og at aftalen var ugyldig.

Forbrugerklagenævnet fastslog, at den indgåede aftale var indgået med indklagede 1 som aftalepart, da slutsedlen var forsynet med indklagede 1's logo, navn og adresse på en iøjnefaldende måde, hvilket skabte legitimation for forhandleren til at binde indklagede 1 som aftalepart.

Ugyldighed på grund af uanmodet henvendelse

Nævnet vurderede, at ægteparrets udfyldelse af "Behovsanalyse af indeklima"-blanketten med henblik på at vinde et gavekort ikke opfyldte kravene til en udtrykkelig og utvetydig anmodning om at modtage en henvendelse fra sælgeren med henblik på indgåelse af en aftale. Den erhvervsdrivendes telefoniske henvendelse og det efterfølgende hjemmebesøg blev derfor anset for at være foretaget i strid med den dagældende Forbrugeraftaleloven § 2, stk. 1. Som en konsekvens heraf fandt nævnet, at der ikke var indgået nogen aftaler, der var bindende for forbrugerne, jf. den dagældende Forbrugeraftaleloven § 3.

Ingen rettighedsfortabende passivitet

Nævnet fandt, at forbrugerne ikke havde udvist rettighedsfortabende passivitet, da de reklamerede over produkterne ca. fire måneder efter købet. Det blev antaget, at de på dette tidspunkt ville have påberåbt sig aftalens ugyldighed, hvis de havde været bekendt med deres retsstilling.

Lånekøb og hæftelse

Nævnet fastslog, at der forelå et såkaldt lånekøb omfattet af Kreditaftaleloven § 5, nr. 2, på grund af samvirket mellem indklagede 1 og indklagede 2. Dette indebar, at indklagede 1 hæftede for tilbagebetaling af hele kreditkøbsprisen inklusive kreditomkostninger. Forbrugerne kunne desuden påberåbe sig reglerne i Kreditaftaleloven § 33, stk. 1 og Kreditaftaleloven § 33, stk. 2 for at gøre indsigelser og pengekrav gældende mod indklagede 2. Dog måtte forbrugeren først sandsynliggøre, at sælgeren ikke opfyldte sine forpligtelser, og kravet mod indklagede 2 kunne ikke overstige det beløb, indklagede 2 havde modtaget som betaling fra forbrugeren.

Afgørelse

Nævnet fritog forbrugerne for at betale fremtidige ydelser til den erhvervsdrivende. Indklagede 1 blev pålagt at tilbagebetale, hvad forbrugerne havde betalt til nogen af de indklagede, med renter fra 30 dage efter, at Forbrugerstyrelsen havde sendt klageformularen til den erhvervsdrivende. Indklagede 2 blev pålagt at opfylde indklagede 1's forpligtelser, hvis denne ikke gjorde det, dog begrænset til det beløb, indklagede 2 havde modtaget af forbrugerne i anledning af lånekøbet. Nævnet henviste til en lignende tidligere afgørelse (432/7-4), hvor aftalen også blev tilsidesat på grund af uanmodet henvendelse.