Afgørelse om uanmodet telefonisk henvendelse og forbrugeraftalers gyldighed

Sagen omhandler en forbruger, der blev kontaktet telefonisk af en erhvervsdrivende med henblik på salg af vaskemidler, shampoo og lignende produkter. Henvendelsen skete uden forudgående anmodning fra forbrugerens side.

Forbrugerens situation og køb

Forbrugeren, en pensionist, drev et hobbylandbrug og var momsregistreret i den forbindelse. De tilbudte varer var dog udelukkende tiltænkt privat brug. Under telefonsamtalen accepterede forbrugeren at købe de tilbudte produkter.

Fortrydelse og afvisning af varer

Kort efter aftalens indgåelse fortrød forbrugeren købet og afbestilte varerne. På trods af afbestillingen blev varerne fremsendt til forbrugerens adresse, hvorefter forbrugeren nægtede at modtage dem. Sagen blev herefter indbragt for Forbrugerklagenævnet.

Forbrugerklagenævnet traf afgørelse i sagen og fandt, at den indgåede aftale ikke var bindende for forbrugeren.

Definition af forbrugeraftale og bevisbyrde

Nævnet henviste til Lov om visse forbrugeraftaler § 1, stk. 2, som definerer en forbrugeraftale som en aftale indgået af en erhvervsdrivende, hvor den anden part (forbrugeren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Det blev desuden fremhævet, at den erhvervsdrivende har bevisbyrden for, at en indgået aftale ikke er en forbrugeraftale, jf. Lov om visse forbrugeraftaler § 1, stk. 3.

Nævnets vurdering

Forbrugeren oplyste at være pensionist og at drive et hobbylandbrug, samt at de bestilte varer, primært vaskemidler og shampoo, udelukkende var til privat brug. På baggrund heraf fandt nævnet, at den erhvervsdrivende ikke havde løftet bevisbyrden for, at aftalen ikke var en forbrugeraftale.

Ulovlig henvendelse og aftalens gyldighed

Da aftalen blev anset for en forbrugeraftale, var forbrugeren omfattet af beskyttelsen i Lov om visse forbrugeraftaler § 2, stk. 1, som forbyder erhvervsdrivende at rette uanmodet personlig eller telefonisk henvendelse til en forbruger med henblik på salg. I henhold til Lov om visse forbrugeraftaler § 3 er et løfte afgivet af en forbruger ved en sådan ulovlig henvendelse ikke bindende. Derfor var den indgåede aftale ikke bindende for forbrugeren, som dermed var berettiget til at nægte at modtage varerne og ikke havde pligt til at betale det opkrævede beløb.