Fortolkning af 'basistelefontakst' i forbrugerrettighedsdirektivet
Dato
1. marts 2017
Udsteder
Domstolen
Land
Tyskland
Dommer
Estland, Nederlandene, Finland, EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen, Litauen, EU-medlemsstater
Dokument
Nøgleord
Sagen omhandler en tvist mellem Zentrale zur Bekämpfung unlauteren Wettbewerbs Frankfurt am Main eV og comtech GmbH vedrørende taksten for telefonopkald til comtechs kundeservice. Comtech benyttede et 0180-nummer, som er dyrere end almindelige geografiske numre.
Zentrale zur Bekämpfung unlauteren Wettbewerbs mente, at dette var en urimelig handelspraksis. Comtech anførte, at taksten var nødvendig for at dække omkostningerne ved at drive servicelinjen, men uden at generere fortjeneste. Landgericht Stuttgart forelagde sagen for EU-Domstolen for at få en fortolkning af begrebet »basistelefontakst« i artikel 21 i direktiv 2011/83.
De centrale spørgsmål var:
- Skal »basistelefontakst« fortolkes som prisen for et almindeligt opkald?
- Er det relevant, om den erhvervsdrivende tjener penge på servicelinjen?
Domstolen skulle tage stilling til, om en national bestemmelse, der tillader højere takster for servicenumre (som 0180-numre i Tyskland), er i overensstemmelse med EU-retten, særligt når udgifterne overstiger prisen for et normalt opkald.
Afgørelse
Domstolen fastslog, at begrebet »basistelefontakst« i artikel 21 i direktiv 2011/83 skal fortolkes således, at prisen for et opkald til en servicetelefonlinje vedrørende en indgået aftale, som drives af en erhvervsdrivende, ikke må overstige prisen for et opkald til et almindeligt geografisk fastnet- eller mobiltelefonnummer. Domstolen præciserede, at spørgsmålet om, hvorvidt den erhvervsdrivende opnår gevinst ved driften af servicetelefonlinjen, er irrelevant, så længe denne grænse overholdes.
Domstolen begrundede afgørelsen med:
- Begrebets almindelige betydning: »Basistelefontakst« henviser til taksten for et almindeligt opkald.
- Sammenhængen i direktivet: Artikel 6, stk. 1, litra f), om oplysningskrav ved fjernsalg, bruger begrebet »grundsats« omkostninger ved fjernkommunikation, hvilket indikerer en almindelig pris, forbrugeren kan forvente.
- Formålet med direktivet: At sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, som fremgår af artikel 1 og betragtningerne til direktivet, samt artikel 169 TEUF og artikel 38 i EU's charter om grundlæggende rettigheder.
- Forbrugerens rettigheder: Forbrugeren bør ikke afskrækkes fra at bruge en servicetelefonlinje til at opnå information eller gøre sine rettigheder gældende på grund af høje takster.
Retlige Principper
- Forbrugerbeskyttelse: EU-retten tilsigter et højt niveau af forbrugerbeskyttelse, hvilket afspejles i fortolkningen af direktiv 2011/83.
- Harmoniseret fortolkning: Begreber i EU-direktiver skal fortolkes ensartet i hele EU for at sikre lige vilkår og forbrugerbeskyttelse.
- Effektivitet: EU-retten skal fortolkes således, at den sikrer, at forbrugerne reelt kan udøve deres rettigheder uden urimelige økonomiske byrder.
- Basistelefontakst: Dette begreb refererer til omkostningerne ved et standard telefonopkald, uden ekstra gebyrer for forbrugeren.
- Teleudbyderes ret til at opkræve gebyr: Teletjenesteudbydere har ret til at opkræve gebyr for telefonopkald, men disse gebyrer må ikke overstige prisen for et almindeligt opkald.
Lignende afgørelser