Afslag på dækning af advokatudgifter i forbindelse med tilbagebetalingskrav

En ansøger, der flyttede til Danmark fra Vietnam i 1993 og var analfabet samt ikke talte dansk, fik udbetalt særligt og ekstraordinært børnetilskud for perioden 1. oktober 1996 til 31. marts 1998. Dette skete på baggrund af oplysninger om, at han var alene med sine fire børn, da hans hustru først kom til Danmark i marts 2000.

Kommunen krævede senere beløbet tilbagebetalt, og denne afgørelse blev tiltrådt af det sociale nævn. Ansøgeren havde i den forbindelse engageret en advokat, hvis salær beløb sig til cirka 8.500 kr.

Både kommunen og det sociale nævn afviste at dække advokatudgifterne. De begrundede afvisningen med, at der ikke var hjemmel i aktivloven til at dække udgiften, og at den ikke kunne anses for en rimelig begrundet enkeltudgift efter Aktivloven § 81.

Advokaten argumenterede over for Ankestyrelsen for, at ansøgeren var nødsaget til at søge juridisk bistand på grund af sprogvanskeligheder og analfabetisme. Det blev også anført, at tilbagebetalingskravet blev rejst, selvom kommunen mente, at ansøgeren var i god tro, og at afgørelsen blev truffet uden forelæggelse af væsentlige oplysninger. Sagen blev behandlet principielt for at afklare muligheden for hjælp til advokatudgifter i administrative klagesager.

Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren ikke var berettiget til hjælp til dækning af advokatudgifterne i forbindelse med efterprøvelse af sagen i det administrative klagesystem. Dette blev begrundet med, at udgiften til advokatsalær ikke kunne anses for en rimelig begrundet enkeltudgift, hvortil der kunne ydes hjælp efter Aktivloven § 81.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at udgiften var forudsigelig, da ansøgeren selv havde engageret advokaten og dermed var bekendt med salæret. Desuden blev det vurderet, at udgiften ikke var afgørende for ansøgerens eller familiens livsførelse.

Det blev fremhævet, at en administrativ myndighed har pligt til at belyse sagen fra alle sider og træffe afgørelse på grundlag af samtlige oplysninger, uanset om en advokat er involveret. Sagen om tilbagebetaling af børnetilskud ville derfor være behandlet på samme måde.

Vedrørende ansøgerens manglende danskkundskaber bemærkede Ankestyrelsen, at kommunens sagsbehandler havde vejledningspligt og kunne have hjulpet med klagen, ligesom socialforvaltningen kunne have benyttet tolk uden udgift for ansøgeren. Ankestyrelsen tiltrådte på dette grundlag nævnets afgørelse om advokatudgifterne. Det skal dog bemærkes, at Ankestyrelsen i den underliggende sag gav ansøgeren medhold i, at betingelserne for tilbagebetaling af børnetilskud ikke var opfyldt.