Afslag på hjælp til tandbehandling under fængselsophold grundet manglende hjemmel i bekendtgørelse

En borger, der var indsat i et statsfængsel med forventet prøveløsladelse i marts 2001, ansøgte i november 2000 om hjælp til tandbehandling. Behandlingen, primært protesebehandling, havde en egenbetaling på cirka 10.000 kr..

Kommunen afslog ansøgningen med den begrundelse, at der ikke var hjemmel i den relevante bekendtgørelse til at yde hjælp til formålet. Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse og lagde vægt på, at ansøger var indsat i fængslet.

Kontraktsfængselsafdelingen klagede til Ankestyrelsen og anførte, at der på trods af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 559 af 21. juni 2000 stadig blev bevilget hjælp til tandbehandling og særlig hjælp til børn i henhold til Aktivloven § 82 og Aktivloven § 83. Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare, om bekendtgørelsen gav hjemmel til hjælp til tandbehandling for indsatte, der snart forventede prøveløsladelse.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke var berettiget til at få dækket udgifterne til tandbehandling.

Begrundelse for afgørelsen

Begrundelsen var, at Socialministeriets bekendtgørelse nr. 559 af 21. juni 2000 om kontanthjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf, ikke indeholder hjemmel til at yde hjælp til behandling, herunder tandbehandling.

• Bekendtgørelsens § 9 fastslår, at der alene kan ydes hjælp til enkeltudgifter efter Aktivloven § 81, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
• Nødvendige behandlingsudgifter, herunder tandlægeudgifter, efter Aktivloven § 82 er således ikke omfattet af bekendtgørelsen.

Ankestyrelsen tiltrådte dermed det sociale nævns afgørelse.