Tilbagebetaling af ledighedsydelse ved ophold i udlandet under ferie og sygdom

En borger, der var visiteret til fleksjob og modtog ledighedsydelse, rejste i ca. 3 måneder til sit hjemland uden for Europa. Kommunen fik besked om udrejsen i januar 2004 og traf afgørelse om tilbagebetaling af ledighedsydelsen for den periode, borgeren havde været bortrejst. Begrundelsen var, at borgeren havde opholdt sig i udlandet uden at give forvaltningen besked og dermed uberettiget modtaget en social ydelse. Kommunen henviste til, at borgeren i 2001 var blevet oplyst om, at sociale ydelser ikke kunne modtages under rejser til lande uden for EU.

Borgeren klagede og oplyste, at hun var blevet opereret i hånden i august 2003 og skulle være sygemeldt i 3 måneder. Hun rejste til hjemlandet for at skåne hånden og holdt ferie i forlængelse af sygeperioden. Nævnet tiltrådte Kommunens afgørelse og begrundede den med, at borgeren ikke havde opfyldt sin oplysningspligt. Nævnet lagde vægt på, at borgeren ikke havde informeret Kommunen om udrejsen eller fået tilladelse hertil. Selvom borgeren muligvis ville have været berettiget til ferie med ledighedsydelse, var hun ikke berettiget til ydelsen i udlandet uden forudgående tilladelse, og der kunne derfor ikke ske afkortning i tilbagebetalingsperioden. Nævnet henviste til Aktivloven § 5, hvorefter personer i udlandet ikke kan modtage hjælp efter loven, og mente, at dette også gjaldt for ledighedsydelse.

Ankestyrelsen traf en principiel afgørelse vedrørende ledighedsydelse under ophold i udlandet:

Ankestyrelsen fastslog, at Aktivloven § 5, stk. 1 ikke var til hinder for udbetaling af ledighedsydelse under ferieophold i udlandet i indtil 5 uger pr. ferieår. Da Kommunen ikke havde vejledt borgeren om reglerne for ferie med ledighedsydelse, var der ikke grundlag for at kræve tilbagebetaling af den del af ydelsen, der svarede til 5 ugers ferie efter borgerens raskmelding.

Derimod skulle borgeren tilbagebetale den ledighedsydelse, der var udbetalt i sygemeldingsperioden under udlandsopholdet. Dette skyldtes, at borgeren tidligere var blevet pålagt at tilbagebetale sygedagpenge under et lignende ophold i hjemlandet og derfor burde have været klar over sin oplysningspligt ved udrejse under sygdom. Borgeren blev anset for uberettiget at have modtaget ydelsen mod bedre vidende.