Afslag på hjælp til depositum og husleje ved flytning fra Spanien

En kvinde, der efter 26 års ophold i Spanien, flyttede tilbage til Danmark grundet skilsmisse og vanskeligheder med at finde arbejde. Hun søgte den 29. marts 2005 kommunen om økonomisk hjælp til depositum og én måneds husleje i forbindelse med indflytning i et lejet værelse.

Kommunen og det sociale nævn afslog ansøgningen. Begrundelsen var, at kvinden havde underskrevet lejekontrakten den 16. februar 2005 og betalt 6.600 kr. til udlejer ved hjælp af et privat lån, altså før ansøgningstidspunktet. De henviste til Aktivloven § 88, som fastslår, at der normalt ikke ydes hjælp til udgifter, der allerede er påtaget.

Kvinden klagede over afgørelsen og fandt den principiel. Hun argumenterede for, at hun ikke havde mulighed for at søge kommunen, mens hun opholdt sig i Spanien, og at hun som dansk statsborger med bopæl i udlandet ikke havde de samme rettigheder som en person, der flyttede mellem kommuner i Danmark. Hun mente, at betalingen var foretaget af hendes mor, og at hun var afskåret fra at søge hjælp fra sin opholdskommune, da hun ikke boede i Danmark ved skilsmissen.

Kvinden havde ikke ret til hjælp til depositum og én måneds husleje. Ankestyrelsen fastholdt afgørelsen med den begrundelse, at kvinden havde påtaget sig udgiften, inden hun søgte kommunen om hjælp.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kvinden ikke havde mulighed for at søge hjælp i Danmark, så længe hun opholdt sig i Spanien. Dog fandt Ankestyrelsen ikke, at dette generelt kunne betegnes som en rimelig grund til at tilsidesætte udgangspunktet i Aktivloven § 88.

• Ankestyrelsen bemærkede, at Retssikkerhedsloven § 9, stk. 4 åbner mulighed for at fastsætte regler om opholdskommune for personer i udlandet, men denne mulighed var ikke udnyttet.
• Princippet om, at der skal søges om hjælp, før en udgift påtages, er et fasttømret forvaltningsretligt grundprincip, som kun helt undtagelsesvist kan fraviges.
• Kvinden ønske om bolig i Danmark blev ikke anset for at være af en sådan akut og nødvendig karakter, at der konkret burde dispenseres fra lovens udgangspunkt i hendes tilfælde.