Ret til bisidder ved afklarende samtaler i kommunalt beskæftigelsesprojekt

En kvinde, der i marts 2005 var bevilget fleksjob grundet en skulderlidelse, ønskede at overgå til ledighedsydelse. I april 2006 oplyste hun, at hendes skulder forhindrede hende i at arbejde, og hendes læge havde foreslået førtidspension. Kommunen vurderede, at hun ikke var berettiget til førtidspension, men at der var tvivl om hendes rådighed for fleksjob.

Kommunen tilbød kvinden et afklarende forløb med samtaler og eventuel praktik i et kommunalt beskæftigelsesprojekt, jf. Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 32. Ved et møde med kommunen medbragte kvinden en bisidder, og kommunen insisterede på, at hun skulle tale alene med konsulenten for at opbygge tillid. Da kvinden mødte op til den første samtale med en repræsentant fra sit fagforbund og nægtede at tale alene, blev hun afvist.

Kommunen varslede herefter ophør af ledighedsydelse med den begrundelse, at kvinden ikke stod til rådighed for fleksjob, da hun bevidst umuliggjorde tilbuddets gennemførelse ved at medbringe en bisidder. Kommunen mente ikke, at tilbudsstedet var omfattet af Forvaltningslovens regler om bisidder. Fagforbundet klagede og fastholdt, at forvaltningsloven gjaldt for det kommunale projekt, og at kvinden havde ret til en bisidder. Det sociale nævn stadfæstede kommunens afgørelse.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede det sociale nævns afgørelse og fandt, at kvinden havde ret til at medtage en bisidder under de afklarende samtaler i det kommunale beskæftigelsesprojekt. Sagen blev hjemvist til kommunen for ny behandling af spørgsmålet om ledighedsydelse.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen fastslog, at Forvaltningsloven gjaldt for de afklarende samtaler, selvom de fandt sted i et kommunalt beskæftigelsesprojekt. Dette skyldtes, at afklaringen var en integreret del af socialforvaltningens sagsbehandling, som ville munde ud i en afgørelse om kvindens ret til ledighedsydelse. Projektet hørte organisatorisk under socialforvaltningen.

• Retten til bisidder: Ifølge Forvaltningsloven § 8, stk. 1 har en part ret til at lade sig repræsentere eller bistå. Selvom personlig medvirken kan være afgørende for sagens afgørelse, er dette ikke til hinder for at medbringe en bisidder, medmindre der foreligger væsentlige modhensyn.
• Vurdering af modhensyn: Ankestyrelsen fandt ikke, at der var fremkommet tilstrækkeligt tungtvejende modhensyn til at begrænse kvindens ret til en bisidder. Kommunen burde have tilrettelagt samtalen, så kvinden kunne medvirke sammen med sin fagforeningsrepræsentant, jf. også Retssikkerhedsloven § 4 om borgerens medvirken.
• Konsekvens af mangel: Kommunens nægtelse af bisidder var en væsentlig retlig mangel (garantiforskrift), der medførte ugyldighed af afgørelsen, da det ikke kunne afkræftes, at manglen havde påvirket resultatet.

Ankestyrelsen bemærkede desuden, at princippet om retten til repræsentation og bistand gælder bredt i den offentlige forvaltning, også inden for områder med faktisk forvaltningsvirksomhed, medmindre væsentlige modhensyn eller lovgivning tilsiger andet.