Kontanthjælp - Standsning - Udeblivelse fra aktivering - Åbent tilbud

En kontanthjælpsmodtager udeblev gentagne gange fra et tilbud om aktivering. Fraværet skyldtes i de fleste tilfælde ikke sygdom. Kommunen vurderede, at det store omfang af ubegrundet fravær kunne sidestilles med en afvisning af tilbuddet, og standede derfor borgerens kontanthjælp. Kommunen meddelte samtidig, at tilbuddet om aktivering ikke længere ville blive opretholdt.

Borgeren klagede over afgørelsen til det sociale nævn, som tiltrådte standsningen af hjælpen. Nævnet fastslog dog, at standsningen forudsatte, at aktiveringstilbuddet fortsat var åbent for borgeren. Kommunen klagede herefter til Den Sociale Ankestyrelse, idet de anførte, at et åbent tilbud ikke burde være en betingelse for at standse hjælpen ved stort ubegrundet fravær. Sagen blev behandlet principielt for at afklare, om ophør af kontanthjælp efter Aktivloven § 41, stk. 2 er betinget af et fortsat åbent aktiveringstilbud.

Ankestyrelsen fandt, at kommunen var berettiget til at standse kontanthjælpen, da borgeren uden rimelig grund udeblev fra aktivering i et så betydeligt omfang, at det måtte sidestilles med en afvisning af tilbuddet. Perioder, hvor fraværet skyldte sygdom, skulle dog ses bort fra.

Ankestyrelsen fastslog dog samtidig, at det var en betingelse for at standse hjælpen, at tilbuddet om aktivering fortsat bestod. Dette blev begrundet med, at Aktivloven § 41, stk. 2 er et supplement til Aktivloven § 41, stk. 1. Begge bestemmelser skal læses i sammenhæng, og i begge tilfælde er det en forudsætning for ophør af hjælp, at muligheden for at benytte tilbuddet om aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning fortsat er til stede.

Ankestyrelsen tiltrådte dermed det sociale nævns afgørelse.