Fradrag i kontanthjælp for udeblivelse fra jobsamtale under aktivering

En borger blev opsagt fra sit arbejde den 20. december 2007 og ansøgte om kontanthjælp. Jobcentret indkaldte borgeren til en jobsamtale den 28. februar 2008 med information om formålet og konsekvenserne ved udeblivelse. Borgeren startede i aktivering den 31. januar 2008.

Borgeren mødte ikke op til jobsamtalen og forklarede den 10. marts 2008, at indkaldelsen ikke var modtaget, og at han i øvrigt var i aktivering og fulgte en kollega til samtale. Kommunen undersøgte postlevering og kollegaens samtaletidspunkt, som ikke understøttede borgerens forklaring.

Kommunen traf den 11. april 2008 afgørelse om fradrag i kontanthjælpen fra 28. februar til 10. marts 2008 med henvisning til rådighedsforpligtelsen. Beskæftigelsesankenævnet ændrede afgørelsen og fandt ikke grundlag for fradrag, da borgeren var i aktivering og dermed ydede noget til gengæld for hjælpen. Kommunen klagede herefter til Ankestyrelsen for at få afklaret, om rådighedsforpligtelser og sanktionsbestemmelser var uafhængige af hinanden.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede Beskæftigelsesankenævnets afgørelse og fastslog, at der skulle foretages fradrag i kontanthjælpen.

Udvalget fandt, at det ikke var en rimelig grund til udeblivelse fra jobsamtalen, at borgeren var i aktivering i den pågældende periode. Efter hovedreglen i Aktivloven § 38d skal der ske fradrag i hjælpen, hvis en ansøger uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale.

Rimelig grund er udtømmende opregnet i bekendtgørelsen om rådighed, som svarer til Aktivloven § 13, stk. 4. Da borgerens forklaring ikke faldt inden for de anerkendte rimelige grunde, var der hjemmel til at foretage fradrag. Ankestyrelsen bemærkede, at indkaldelsen var sendt med rimeligt varsel og med tydelig information om formål og konsekvenser.

Den ændrede afgørelse medførte dog ikke, at der kunne kræves tilbagebetaling af den hjælp, borgeren allerede havde modtaget i overensstemmelse med Beskæftigelsesankenævnets tidligere afgørelse.